Forstå din vandrejournal
Af Betina Malmberg • 20.08.2008 • Kategori: Fødsel, Graviditet, Udvalgte artiklerJeg vil lige fortælle lidt om vandrejournalen og alle de forkortelse som bruges alle vegne.
Jeg var selv lidt pÃ¥ herrens mark da jeg ventede mig – hvad alle de ting betød og synes det var flovt at spørge 
Vandrejournalen indeholder grundlæggende alle oplysninger om ens graviditet:
- Termin, den beregnes udfra sidste menses 1 dag og ens cyklus, men husk det er +/- 14 dage
- sidste menses. 1. dag, datoen for den sidste menses første dag
- højde/vægt
- Blodtype, blodprocent, der bliver taget blodprøve for at tjekke blodtypen og ens blodprocent
- GU = gynækologisk undersøgelse
- Ødem = Væske i kroppen
- Hæmoglobin = blodprocent
- Urin A S Leu Nit =
A er æggehvidestoffer/protein, S er Sukker i urinen, Leu Nit er urinvejsinfektion f.eks. blærebetændelse
- Symfysemål =
målet på din livmoder, fra skamben til livmoderens top, som jordemoderen og lægen vil måle så de kan vurdere hvor langt du er henne og om barnet er større eller mindre end normalen
- Fosterpræsentation =
hvordan fostret ligger inde i maven, på det pågælende tidspunkt
(Skrives der UK betyder det at fostret har hovedet opaf mod dit bryst og numsen nedad mod bækkenet.
Skrives der H betyder det at barnet vender med hovedet nedad)
- Fosterskøn =
at de skønner hvor stort barnet er ved at mærke diameteren pÃ¥ barnets hoved – tip: prøv at fÃ¥ jordemoderen til at tage dine hænder sÃ¥ du selv kan mærke barnets hoved, det er ret fantastisk!
- Fosteraktivitet = her skriver lægen eller jordemoderen om man har mærket liv
- Undersøgelsessted = lægen, jordemoderen eller evt. sygehuset
- Init. = Er lægens eller jordemoderens initialer
- Suplerende oplysninger kan være hvis man f.eks. snakker om at man skal tage d-vitaminer. så vil jordemoderen eller lægen skrive det der
HÃ¥ber at dette kunne give lidt et indblik i hvad der menes med de forskellige ting i vandrejournalen.
Mange knus
Betina
Betina Malmberg er hjemmegående mor til 4. Aktiv på nettet i flere sammenhænge, blandt andet på mortilmor.dk.
Email til redaktør | Alle indlæg af Betina Malmberg
Super godt initiativ Betina!
Det er nemli en verden hvor den muligt smånervøse førstegangsfødende kan få grå hår i hovedet af alle de fagsprogsvendinger!
Nu er jeg selv sygeplejerske – og tænk sig det gør faktisk ikke altid tingene nemmere. Jo jeg fik da lidt ekstra scanningsbilleder med som frynsegode – men derudover sÃ¥ blev der talt fagsprog stort set hele vejen igennem.
Og når man er sygeplejerske der arbejder med mave-tarm regionen så er man altså ikke altid for godt hjemme i de andre specialers termer.
Men det med at spørge sig for nÃ¥r der er noget man ikke forstÃ¥r – jeg ved sygehuspersonalet elsker det. For de kan vitterligt ikke se pÃ¥ folk om de forstÃ¥r hvad de siger eller mener. Og ud af det blÃ¥ sniger der sig ofte en fagsprogsvending eller to med af gammel dÃ¥rlig vane.
Så råb endelig vagt ved gevær og bed om at få tingene uddybet! Hellere bruge 10 min ekstra på at få det kommende forældrepar forklaret godt og grundigt hvorfor det var at der lige skulle gøres dette eller dette ekstra. Det betyder jo nødvendigvis ikke altid at det er fordi der er noget galt med forstret.
Det er virkelig en helt helt ny verden nÃ¥r man bliver gravid – man kommer i hænderne af jordemødre, reservelæger ( hvilket i sig selv er en meget misvisende titel!!) og laboranter. Alle er for det meste søde og rare – og alligevel er vi danskere indoktrineret med, at vi skal ikke være til ulejlighed eller spørge unødigt – JO vi skal! Det er sørme det de er der for!
SÃ¥ bare klø pÃ¥ I gravide tøser – Betinas ovenstÃ¥ende forklaring er super og fyldestgørende – og sÃ¥ se endelig at fÃ¥ spurgt hvis der er andet I har pÃ¥ hjerte nÃ¥r I er til kontroller hos jordemoderen!