Højtlæsning
Af Betina Malmberg • 22.06.2012 • Kategori: Børn, Mor til morJeres barn vil elske at I læser højt.
Og det er samtidig super sundt da det både styrker kreativitet og udvikling hos jeres barn.
Når man læser højt for sit barn giver man barnet gode læsevaner og I styrker barnets ordforråd.
Der er ikke mange prinsesser, slotte og drager i hverdagssproget men historier kan lære jeres barn nye ord og I kan tale om situationer som I ikke selv kommer til at opleve.
Efter en lang dag med larm og leg er det en intim hyggestund at sidde på sengen, i sofaen eller
på gulvet og læse sammen i en bog.
Når I sidder med bogen skaber I et afgrænset rum hor der kun er jer og bogen.
Det er dejligtfor jeres barn at have jeres fulde opmærksomhed og lige så dejligt for jer at koncentrere jer om jeres barn.
Men højtlæsning er ikke bare hygge.
Forskning viser at børn der får læst historie hver dag får et stærkere sprog og hurtigere lærer at læse end andre børn.
Jeres barn vil selvfølgelig også lære at læse i skolen med de dertil egnede læs-let bøger der
lærer jeres barn at forstå sammenhængen mellem lyde og bogstaver.
Men barnet skal også lære hvad han/hun kan bruge læsningen til: at forholde sig til og fortolke
tekstens indhold.
Børns interesse for læsning kommer ofte gennem højtlæsning derhjemme.
Her opdager de ar der også er et spændende indhold at finde i de mange bogstaver og en dybere mening med at lære at læse.
Interessen for bøger kan I give jeres børn lige fra fødslen selvom det kan virke sært at læse højt for en baby.
I kan altid kigge i pegebøger med den lille og tale om de fine billeder.
Det er aldrig for tidligt at gå i gang. Men der er ingen grund til panik hvis jeres 3 årige stadig
har sin første historie til gode.
Det er aldrig for sent at komme igang men I kan lige så godt starte nu.
Jeres baby skal måske bare have en bog i hånden, også selvom der bare bliver gumlet i den.
Dit større barn der selv kan læse har måske brug for hyggen ved højtlæsningen.
Når I læser højt for jeres tumling kan I fokusere på billederne og fortælle historie om dem -
bare han/hun lærer hvad en bog er.
I har måske smilet lidt af en far der har læst sit barn i søvn med dagens avis, men er det ligemeget hvad I læser højt?
Klare Korsgaard råder til at tage udgangspunkt i jeres barns når I vælger en bog.
Hvis jeres dreng er vild med biler så kan man læse højt fra et bilmagasin og hvis jeres pige er vild med hunde kan I læse en fagbog om hunde.
Det er dog vigtigt at historien er sammenhængende.
Børn elsker at får den samme bog læst igen og igen.
En god historie kan også bruges til at hjælpe jeres barn med noget der er sket i barnets liv lige nu.
Hvis der er en lillebror- eller søster på vej og hvis jeres barn bliver drillet eller hvis mor og far skal skilles så kan bøger være en katalysator for både at få talt om og forstå det.
Der er ingen regler, hvis man ikke er god til at læse, lave stemmer m.m – I skal ikke læse med hovedet under armen og tankerne på aftensmaden.
Men I behøver ikke være en stor skuespiller bare I er engageret så historien bliver levende.
Prøv at lave Jeres steme om hvis det passer ind ik fortællingen og lad jeres barn fjolle rundt, efterligne dem i historien og spørge løs.
I er ikke bundet af teksten – man må gerne springe opassager over, stoppe undervejs og tale om det der sker især hvis der er nye ord eller noget jeres barn ikke forstår.
Husk der venter ikke en anmeldelse af din præstation i avisen.
Jeres barn nyder bare at have sine forældres fulde opmærksomhed.
Sebastian Klein gir tips:
- Sping ud i det!
Højtlæsning er ikke raketvidenskab. Det er for alle så spring ud i det.
Den største fejl du kan begå som oplæser er ikke at læse op. - Sid tæt på hinanden
Nærhed mellem dig og dit barn er vigtigt.
Sæt jer feks i sofaen eller sengen så det bliver til en hyggestund - Giv dig god tid
Du skal ikke jappe historien igennem når du læser højt for dit barn
Vær tålmodig og find et passende tempo at læse i. - Vær sikker på at dit barn er med
Du behøver ikke stoppe op og forklare svære ord hvis dit barn ikke selv spørger
Men forklar gerne svære passager så du ved at dit barn er med på plottet
Spørger dit barn uafbrudt er det okay at sige “prøv at lytte efter skat for vi
kommer til det”
Men bliv ikke irriteret – dit barn spørger fordi han/hun er engageret i historien. - Det er sjovt at lave stemmer
Forskellige stemmer kan gøre historien mere spændende men kast dig ikke ud i flere end du kan holde styr på.. - Nyd at læse højt for dit barn
Højtlæsning skal ikke være en sur pligt – hverken for dit barn eller dig.
Nyd når dit barn skraldgriner over noget du har læst op.
Sørg for at det er en god spændende bog der passer til dit barns alder og interesser.
Du skal ikke læse bogen færdig hvis der ikke er nogen der lytter ¨
Så hellere finde en anden bog. - Find bøgerne sammen
Tag dit barn med ud og finde gode bøger på biblioteket, hos boghandleren og antikvarianter. - Lad dig inspirere af dygtige højtlæsere
Lyt feks til lydbøger indtalt af Jepser Christensen, Thomas Winding og Peter Frödin.
Kram Betina ✿
Betina Malmberg er Mor til 4. Aktiv på nettet i flere sammenhænge, blandt andet på mortilmor.dk.
Email til redaktør | Alle indlæg af Betina Malmberg

