Mor til Mor

Med det spørgsmål mener jeg om du har taget stilling til organdonation?

Det har jeg, og jeg er tilmeldt online – sÃ¥ hvis jeg erklæres hjernedød sÃ¥ mÃ¥ de bruge alle mine organer, som vel at mærke kan bruges, til at redde liv med.

Som organdoner redder man 3-4 mennesker – det er da lidt fantastisk synes jeg.

Da jeg tror at dette emne er lidt et tabuemne – synes jeg at det skal med pÃ¥ min blog, for det er altsÃ¥ noget vi skal snakke om og tage stilling til. Det bør vi ihvertfald alle gøre af hensyn til vores familie.

Jeg har truffet valgte at være organdonor fordi jeg jo gerne selv vil kunne modtage et organ hvis det skulle blive nødvendigt – eller jeg vil ønske at mine børn kan modtaget et hvis de skulle fÃ¥ brug for det.

Det tror jeg vi alle gerne vil, men hvis vi selv ønsker at modtage, bør man jo ogsÃ¥ selv give………..det lyder mÃ¥ske lidt hÃ¥rdt – men jeg synes at hvis man gerne selv vil modtage organer sÃ¥ mÃ¥ man ogsÃ¥ selv være donor – det er jo slet ikke sikkert at man bliver brugt som donor, der er mange faktorer som spiller ind om man kan bruges, men sÃ¥ har man jo prøvet!

Jeg er selv tilmeldt registret som organdonor, og jeg har truffet valget at alle organer må bruges. Om de så kan, det ved jeg jo ikke.

Jeg udfyldte for mange Ã¥r siden det røde kort og bar pÃ¥ mig, men fandt nu ud af at man kan tilmelde sig pÃ¥ nettet – det er da smart.

Jeg synes man bør overveje at blive organdonor. Det fortjener din familie at du har truffet valget – sÃ¥ de ikke en dag midt i deres sorg skal tage stilling til om du skal hjælpe andre mennesker til et nyt liv.

Jeg har truffet valgte for min familie, de skal ikke kæmpe med at tage stilling til sÃ¥dan en ting midt i en sorg, for ender jeg som en ”grøntsag” hvor hjerneaktiviteten er slut – sÃ¥ vil jeg have det bedst med at jeg ved at jeg har reddet nogle andre mennesker og deres familier.

Jeg har truffet valget alene, men de har fÃ¥et det at vide – sÃ¥ det kommer ikke som et chok for dem, hvis den dag nogensinde skal indtræffe, hvilket jeg ikke hÃ¥ber.

PÃ¥ en mÃ¥de tror jeg at vi alle tror det sker ikke for mig, men vi mÃ¥ altsÃ¥ se det i øjnene, der kan ske ulykker, pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de, og ja ingen af os ønsker at det sker – men det kan ske og hvorfor ikke have været forberedt?

At træffe valget kan være svært – men det var det faktisk ikke for mig, da jeg har haft det tæt pÃ¥ livet hvor frustrationen bliver større og større over at der ikke kommer en donor.

- Min kusine fik en datter med hjertefejl og siden den blev opdaget har den pige været så meget igennem.
Undersøgelse på Rigshospitalet, undersøgelser på et stort sygehus i England, som var specialister på det område.

Den lille pige var sÃ¥ tapper…….til trods for de smerter hun havde efter undersøgelser med slanger op til hjertet – indført i lysken m.m

Pigen blev 13 år, udåndede på Rigshospitalet en dag i maj 1998.

Vi viste alle at hun ikke ville blive særlig gammel med mindre hun fik et nyt hjerte og nye lunger. Hun var født med den fejl at hende Ã¥rere fra hjertet til hovedet og Ã¥rene fra hjertet til lungerne var “byttet” rundt.
Det kom som et chok for os alle sammen og vi tænker stadig på hende.
Men samtidig for mit vedkommende – er der den der følelse af, hvorfor hjalp ingen hende, for der er ogsÃ¥ børn som mister livet og hvorfor ikke lade dem redde andre børn?

Det er et meget følsomt emne og det kan lyde hÃ¥rdt nÃ¥r jeg skriver hvad jeg lige skrev – men jeg tror pÃ¥ at vi skal tænke anderledes og mÃ¥ske tænke pÃ¥ at vores lille engel lever videre hos en anden og sÃ¥ hjælpe andre familier fra at stÃ¥ i samme situation som os selv.

Det er hÃ¥rdt at miste uanset om man er forberedt eller ej, men vi fÃ¥r ikke vores familiemedlem tilbage ved ikke at hjælpe andre – tvært imod vil sige!

Jeg hører nogen som siger “nej vi vil hele i jorden du!” – men hvorfor egentlig?

Hvorfor ikke hjælpe et andet menneske som sÃ¥ kan fÃ¥ et godt liv med sin familie – istedet for at to familier skal miste og sørge over et familiemedlem.

Ville vi ikke selv gerne ønske dette hvis det var os der havde et sygt familiemedlem?

Jeg synes folk skal droppe tabuet i dette emne og snakke med familien om sådanne ting, på den måde kan man tage stilling sammen eller som mig træffe den selv og fortælle familien om ens beslutning.

Jeg synes det er forkert at man mÃ¥ske tænker – det sker ikke for mig – eller tænker det mÃ¥ familien beslutte, for det synes jeg ikke man kan være bekendt for familien stÃ¥r i en sorg og skal sÃ¥ midt i sorgen ogsÃ¥ træffe en beslutning om den pÃ¥rørenes organer mÃ¥ bruges, det er alt for meget for familien, og derfor tror jeg der bliver sagt nej.

OgsÃ¥ fordi folk mÃ¥ske tror det er som pÃ¥ film at den afdøde skæres op og knapt syes sammen igen – det foregÃ¥r som ved en operation og man kan enten tage afsked med inden organdonationen eller efter.

Der kan læses meget mere omkring organdonation pÃ¥ tagstilling.dk – og man kan tilmelde sig derinde ogsÃ¥ hvis man beslutter sig for at blive organdonor som mig

Gør dig selv og din familie den tjeneste at læse meget mere om det og tag stilling nu.

Mange knus
Betina ✿