Jeg vil her komme med nogle gode og nemme tips til, hvordan at du og resten af din familie kan reducere CO2-udslippet i hverdagen.

Sidste år i december, var der klimatopmøde i København, og det var politikernes ansvar at få en klimaaftale i hus, men som børnefamilie kan man faktisk gøre meget selv for at reducere CO2-udslippet.

Her er 8 gode råd til, hvordan jeres familie kan være med til at forbedre klimaet:

• Tag én dag ekstra om ugen uden kød til middag
• Brug indkøbsnet i stedet for plastikposer
• Aflever dine sodavandsdåser i pant-automaten i stedet for at smide dem i skraldespanden.
• Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol til madpakken
• Brug miljømærkede køkkenruller og toiletpapir i stedet for ikke-miljømærkede.
• Fyld vaskemaskinen helt op og vask ved lavere temperaturer
• Hæng tøjet til tørre i stedet for at tørretumble det.
• Lad bilen stå og brug i stedet cyklen eller gå en tur med barnevognen.

I mange børnefamilier kører vaskemaskinen flere gange om dagen. Derfor er det værd at huske på, at sengetøj, viskestykker og håndklæder bliver rene ved 60 grader. Der er derfor ingen grund til at vaske ved 90 grader hver gang. Det meste tøj kan sagtens blive rent ved 30 grader, og hvis du bruger koldtvandsvaskepulver, kan du vaske ved 20 grader.

Jeg vasker selv ved 30 og 60 grader, da alt andet er ressourcespild.

Når jeg handler bruger jeg en ”mulepose” eller fylder det ned under klapvognen. Handler jeg stort ind ja så ligger jeg varene i bagagerummet i en plastkurv – jeg køber aldrig plastikposer. Får jeg plastposer i en tøjbutik gemmer jeg dem og skal jeg returnere noget et sted så tager jeg posen med igen.

Sortering af affaldet her i huset skal man også, for det der er småt brændbart det skal i en sæk for sig selv og så køres tingene på genbrugen.

Samtidig så går eller cykler vi i Brugsen, Fakta, Rema1000, når der skal handles. Butikkerne ligger i byen og vi ikke skal have for mange varer

Bilen tages i Bilka da det ligger længere væk og jeg skal have mange flere ting der.

Håber dette kan hjælpe lidt til at tænke på de små ting i hverdagen som kan gøres anderledes og vi så passer på vores natur.

Mange knus
Betina ✿

Spillet består af en labyrint, hvor hver spiller skal have sine helte ind til midten.
Labyrinten bliver bevogtet af en minotaur som kan slå heltene retur til udgangspunktet. En stribe flyttebare mure kan hjælpe eller forhindre heltene i at komme frem.

De 2 små var meget utålmodig med at få åbnet æsken og komme igang. Lykken er altid stor når en LEGO æske skal åbnes. På æsken står der 7+, så egentlig er børnene lige små nok i følge LEGO’s anvisninger.
Det afholdt os dog ikke fra at hurtigt få samlet labyrinten, den bløde terning og den meget farlige minotaur. Heltene er små fine udgaver af de kendte LEGO mænd.

Per forklarede reglerne. Heldigvis er reglerne allerede meget præsise og kort forklaret i den medfølgende instruktionsbog. Lidt ligesom de fantastiske LEGO byggevejledninger som – næsten - ingen kan gå galt med.

Elliott fangede reglerne lynhurtigt, mens Mynte tabte interessen for spillet i løbet af 5 minutter. Hun fandt istedet ud af de små LEGO helte sagtens kan bruges til alt muligt andet end at deltage i et lille labyrint spil.
De kunne både overnatte i dukkesengene og hoppe rundt på gulvet. Der er selvfølgelig en grund til at LEGO skriver 7+ på æsken.
3 år er nok lige lille nok, men Elliotts 5 år – og intensive xbox erfaring - gjorde at han godt kunne spille.

Elliott og hans far har spillet Minotaurus et par gange de sidste dage og hver gang med stor underholdningsværdi. LEGO kunne måske godt have tænkt lidt mere leg ind i spillet.
Selvom man kan flytte de små mure, så savner man mulighederne for at samle mere med LEGO’en. Man kan selvfølgelig bygge nye labyrinter og finde på nye regler som LEGO også selv foreslår i vejledningen.

Du kan se flere LEGO spil på deres hjemmeside. God fornøjelse!

Mange knus
Betina ✿

LEGO Minotaurus

Det er da rart at arve legetøj fra ens fætter eller kusine ja eller fra andre, men hvis det er gammelt og lavet af plastik, så kan du komme til at gøre dit barn en bjørnetjeneste (altså den negative af slagsen).

Det er ikke så længe siden, at reglerne for, hvad der må stoppes i legetøj, ikke var så skrappe, som de er i dag. Dukker, bideringe, bolde og biler kan derfor sagtens være lavet af PVC med blødgørere.

Hvis det er gammelt plastik, især over 10 år, og hvis det er det mindste blødt, så kan det sagtens indeholde blødgørere, og så er det en god ide at holde det fra specielt de små børn, som putter legetøjet i munden. Ældre børn, der er færdig med at smage på alting, kan dog godt lege med det, uden at det påvirker dem.

Vil du smide gammelt plastiklegetøj ud, så skal det afleveres på genbrugsstationen og ikke i skraldespanden, hvis der er PVC i. Det gælder for eksempel barbiedukker, der er klassificeret som farligt affald.

Du kan lave en PVC prøve og tjekke om det er lavet PVC, du kan opvarme et stykke kobbertråd, f.eks. fra et gammelt antennekabel, og smelte lidt af plastikken med den varme kobbertråd. Når der sidder et lille stykke plastik på tråden, opvarmer du det igen. Hvis flammen bliver grøn, er det PVC. Det er meget vigtigt, at du gør det udenfor, da processen frigiver en del kemikalier, der er farlige at indånde.

Det fremgår sjældent, om legetøj er lavet af PVC. Hvis der står ”PVC free”, er det ifølge Informationscenter for Miljø & Sundhed ofte emballagen, der henvises til. Dette kan snyde mange forbrugere.

På miljø og sundhed, kan man læse meget mere om det forskellige plastik.

Jeg fandt ud af noget nyt nu. For eksempel at Barbiedukker egentlig er farligt affald, og det har Signe og Cecilie leget med. Nu leger Mynte med dem, men jeg skal lige huske at de ikke skal smides ud med det almindelige  husholdningsaffald hvis de går i stykker – men skal på en måde behandles som batterier

Håber I kan bruge denne information til noget, jeg blev klogere selv

Mange knus
Betina ✿

Kilde: Mama.dk

Nutidens gravide og unge mødre udøver streng selvkontrol med alle aspekter af graviditeten. De gravide og de nybagte mødre er perfektionsjægere og kontrolfreaks. Overlæger på landets største fødeafdelinger, har de seneste år iagttaget skred i retning af selvpålagte forbud og forsigtighed blandt de gravide, som allerede før undfangelsen frygter at blive fyldt med kemikalier og andre farlige stoffer, der kan svække det ufødte barn.
Det er generationen af kvinder, der er opflasket med krav om dygtighed og perfektionisme, der nu bliver mødre.

“De fleste kvinder oplever vi som ekstremt restriktive over for sig selv og hinanden, end de har været tidligere. Den udvikling er kommet inden for de seneste fire-fem år”, fortæller Peter Hornnes, ledende overlæge fra Hvidovre Hospital.

Samme tendens oplever ledende overlæge Jannie Dalby Salvig på Skejby Sygehus:

De oplever en perfektionisme, og de gravide er meget selvopsøgende på viden. Det stiller store krav til os læger, der skal være godt klædt på til at tale med kvinder, der er så velinformerede, udtaler Jannie Dalby.

I de senere år er anbefalingerne til gravide vokset i antal. Så sent som i denne uge blev det diskuteret, om light-sodavand skulle frarådes gravide. Graviditetspjecen fra Sundhedsstyrelsen fylder i dag 16 sider. De senest tilkomne officielle råd er at stoppe helt med at drikke alkohol før undfangelsen og at undgå parfumerede produkter.

Charlotte Grumme, privat terapeut og jordemoder med 40 års erfaring, påskønner udviklingen. Da hun begyndte sin karriere, var der både askebægre og vinglas på fødeafdelingerne. Men hun advarer også mod gravides “kontrolfanatisme”.

De unge kvinder har i dag meget, meget styr på tingene. Tingene er planlagt i detaljer, ofte også graviditeten og “projekt barn”.
Kvinderne vil være gravide og føde på klokkeslæt. Det at være i processen som gravid og fødende glider i baggrunden til fordel for ønsket om en perfekt graviditet og et helt “perfekt” barn.
Men perfektionismen har sin pris.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at gravide kvinder på 10 år har ottedoblet forbruget af lykkepiller.

Dette synes jeg er skræmmende at gravide kvinder er på lykkepiller. Lykkepillerne indtages da de ikke kan leve op til deres egen høje forventninger til dem selv og deres graviditet – men men men…………når alt skal være perfekt, økologisk m.m så barnet er sundt og raskt – hvorfor så fylde sig med lykkepiller, som mig bekendt ikke kan være sunde for fostret og amningen, hvilke bivirkninger pådrager man det lille barn ved indtagelse af lykkepiller – det er der ikke kommet nogen dokumentation på endnu.
Men hvem ved om 10 år finder man måske ud af at de børn hvis mødre indtog lykkepiller mens de var gravide – måske udvikler et eller andet – og hvor perfekte er det så egentlig?

Jeg kan kun sige at jeg synes de gravide skal give slip, nyde deres graviditet  og leve som de plejer – og indtage ting i moderat mængde, så skal det nok gå.

jeg har ikke været kontrolfreak og jeg har 4 sunde og raske børn.

Jeg tror faktisk at med alle de restriktioner mht hvad man må indtage som gravid og ikke gør at vi pakker vores børn ind i vat inden de bliver født – tænk på os som var børn i 70´erne – vi burde jo slet ikke have overlevet med alle de ting vi blev udsat for – dermed ikke sagt at vi skal ryge og drikke i et væk, men i moderat mængde kan jeg ikke se et problem.

Samtidig synes jeg at de gravide skal slippe kontrollen, kroppen bestemmer hvornår barnet er klart til at blive født og det kan ikke forudsiges til mindste detalje hvordan det kommer til at forløbe, ikke to fødsler er ens, tro mig!

Med alt den selvkontrol, ødelægger I en ellers skøn tid for jer selv, nyd dog den graviditet og den dejlige fornemmelse i maven af barnet – i stedet for at være så selvkontrollerende at det grænser til vanvid og gør de 9 måneder et helvede for jer selv.

Mange knus
Betina ✿

For mange forældre kan det føles som en brat opvågning, når ens barn skal starte i SFO. Vi skal sige farvel til den trygge og overvågede børnehave og velkommen til SFO´ens vilde verden, hvor vi går lige fra gaden ind i en stor verden uden høje dørhåndtag, og massive hegn, der holder vores børn sikkert inde. Velkommen til en verden, der udspiller sig ude og inde, i hobbyrum, spillerum eller noget helt femte.

Vi har ingen idé om, hvor vores “lille, skrøbelige” barn er, imellem en masse af andre børn, og mange af dem skræmmende store – børn. Når vi så endelig får udset os noget personale, bliver vi ikke meget tryggere: “Prøv i Legohjørnet eller måske udenfor. Anton gik i hvert fald ud for at spille fodbold med nogle af ungerne.”

Som forældre kan vi heller ikke længere forvente den vante rapport om vores lille podes dag fra start til slut, om hvem han eller hun har leget med, hvor mange stykker frugt der røg ned til eftermiddag, og dagens op- og nedture.
Ja, og når vi så kommer til garderoben og finder ud af, at regnbukserne mangler, er det da helt berettiget, at vi tænker, at de pædagoger overhovedet ikke har tjek på noget som helst. Og det kan jeg da ikke byde mit barn…?

Jo vi kan kan med god samvittighed godt byde vores børn disse forhold, for børn er rigtig gode til at omstille sig, til nye ting og får faktisk hurtigt fornenemmelse for at gå i SFO. Men som formanden for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, der selv er mor til fem børn, siger, så er det straks værre med os forældre, vi skal lære at se vilkårene i SFO´en som en naturlig og vigtig del af udviklingen i vores barns liv, og vi skal have tillid til vores børn og til personalet. På dem måde kommer vi rigtig langt i at give vores børn den rette støtte.
Vi skal tage den med ro og tillid til at det nok skal gå, som så meget andet i barnets liv før er gået fint.

Der er slet ingen tvivl om at overgangen fra at have et børnehavebarn og til at få et SFO barn – den kan føles svær for rigtig mange forældre. Det tager tid at vænne sig til, at den tætte kontakt til personalet forsvinder, det kan jeg godt skrive under på, som selv har stået i det.
For vi følte en sammenhæng mellem barnets liv i institutionen og derhjemme og vi følte at vi havde en eller anden form for kontrol over vores barns hverdag også selvom vi ikke var fysisk sammen med dem.
Men den samme “betjening” får vi slet, slet ikke i SFO´en og det skal og kan vi heller ikke forvente at få.

Af gode grunde ved personalet i SFO’en sjældent noget om vores barns dag i skolen. Sådan er vilkårene, og som forældre må vi have tillid til, at personalet hiver fat i os, hvis der er sket noget væsentligt.

I SFO’en leger børnene frit – efter lyst og behov, og på tværs af klasser og alder. Her skal de ikke noget bestemt med nogen bestemt på et bestemt sted. Og det betyder altså, at vi forældre heller ikke kan forvente, at den enkelte pædagog lige ved, hvor vores børn er, når vi henter.

Men se sådan på det at personalet ikke er der for at servicere dig – f.eks. med at finde dit barn, så I kan komme hurtigt ud af døren og hjem og handle. Personalet er der for dit barns skyld, for at hjælpe med at sætte lege igang, for at støtte, hvis der opstår problemer eller konflikter.
Så kig derfor lige en ekstra gang i glemmekassen, hvis regnbukserne, huen eller vanterne mangler og bliv ikke fornærmet når personalet ikke informerer dig mundtligt om morgendagens eftermiddagsarrangement. Vær derimod glad for, at personalet bruger deres ressourcer på børnene.

I børnehaven er vi vant til voksen-voksen-kontakt om barnet, men nu bliver kontakten mere gennem barnet, når det starter i SFO. Det er dit barn, der skal fortælle dig om sin dag, hvad han har leget og med hvem.
På samme måde med beskeder, hvor vi i børnehaven var vant til at pædagogerne nok skulle sørge for at vi forældre fik besked om næste uges sommerfest mundligt eller ved at få en seddel stukket i hånden når vi hentede, så går beskederne i skoleverdenen ofte gennem barnet via små sedler i skoletasken.

Ansvaret for kommunikationen mellem institutionen og hjemmet flytter sig altså fra pædagogerne til i højere grad at være barnets. Som forældre skal vi selvfølgelig holde os orienterede på opslagstavler eller via intranettet, hvis vi har adgang til sådan et. Og det er ifølge Benedikte Ask Skotte også vigtigt, at vi ikke tager ansvaret fra børnene, men derimod hjælper dem med at tage det selv.

Som forældre skal vi betragte skoletasken som barnets private rum, lad være med at gå i tasken for at tjekke om der er sedler til hjemmet, men spørg istedet barnet “har du fået nogle sedler med hjem idag?”
Til at begynde med vil dit barn måske ikke kunne huske, om det rent faktisk har en seddel i tasken eller ej, men så må du bede ham/hende om at gå hen i skoletasken og tjekke. Ved at give dit barn ansvar på den måde, udvikler barnet sig og langsomt men sikkert bliver vaner indarbejdet, så sedlerne en dag pludselig uopfordret kommer til dig. Det er forskelligt hvor hurtigt de indarbejder den vane, men den skal nok komme.
Signe og Cecilie kom også hjem fra skolen, og jeg måtte spørge til sedler, men pludselig en dag kom de helt af sig selv og gav mig sedlerne – så de skal nok få det lært.

Når barnet starter i SFO, forventer personalet også at dit barn har tjek på en masse praktiske ting som at holde styr på sine egne ting, tørre sig og binde sine sko. Træn derfor dit barn til at klare de ting, som er naturlige i skoleverdenen, men som de hidtil har fået hjælp med i børnehaven og derhjemme.

Som forældre behøver vi ikke vælge de lette løsninger som at købe sko med velcrolukning i stedet for snørebånd, for at gøre det nemmere for dem. Afsæt i stedet den tid, det tager at lære børnene at klare ting på egen hånd, råder Benedikte Ask Skotte. Det kan tage tid at vænne sig til de nye vaner, så brug gerne sommerferien som intensiv “træninglejr”. Selvfølgelig på en måde, så børnene synes, det er skægt og bliver stolte og glade.

Som forældre skal vi også holde igen med nye aktiviteter, og vi skal forberede os på at få et ekstra træt barn hjem om eftermiddagen, når barnet starter i SFO. Ligesom det er hårdt for voksne at starte nyt job, kræver det en masse energi af barnet at sætte sig ind i en helt ny verden med nye regler, nye pligter og venskaber der skal knyttes.

Uanset om dit barn i begyndelsen er lidt tilbageholdende eller ude i en masse konflikter med de andre børn, så fortvivl ikke. Det er ifølge Benedikte Ask Skotte helt normalt, når børnene skal finde en ny rolle i forhold til den, de havde i børnehaven. Tal med dit barn om, hvad der sker, og hvordan han/hun har det.
Hvis du er bekymret, kan du selvfølgelig også tale med pædagogerne om det, men de vil sikkert sige, at det er helt normalt.
Lige op til dit barn begynder i SFO, er det også en god idé ikke at melde ham til nye aktiviteter som fodbold, svømning eller noget helt tredje. Drop i det hele taget en masse arrangementer uden for skoletid i indkøringsperioden.
Tænk, hvis det var dig selv, der skulle begynde på et helt nyt job med en masse nye mennesker og opgaver. Ville du vælge at begynde på fitness-træning samtidig med et nyt job? Nej, nøjes med en ting ad gangen, fastslår Benedikte Ask Skotte.

Lad i det hele taget starten på dit barns skoleliv foregå i et afdæmpet tempo. Giv dit barn tid til stille og roligt at komme ud af den leg, han er i gang med med sine nye venner, når du henter. Se den brugte tid som en mulighed for at sætte dig ind i dit barns hverdag og de både børn og voksne, der er en del af den.

Sådan hjælper du dit SFO-barn i gang

• Træn dit barn hjemmefra i at klare praktiske ting så som selv at tage tøj på og holde styr på sin skoletaske.
• Tal med dit barn om skoledagen – er der f.eks. en seddel, du skal læse, eller en ny kammerat, du skal høre om.
• Giv dig (og dit barn) god tid, når du skal hente.
• Sørg for, at der ikke sker for mange andre (nye) ting i dit barns liv samtidig med SFO-start.
• Hav tillid til, at personalet nok skal kontakte dig, hvis der opstår problemer.
• Se den større frihed og dermed det større ansvar, dit barn får, som en positiv og naturlig udvikling.

Håber dette kan hjælpe jer og jeres børn til en super god start i SFO´ens verden.

Jeg skal selv bruge mange af tingene nu hvor min Elliott starter førskole, han har aldrig gået i børnehave, så for ham er det en kæmpe omvæltning pludselig at skal ud og lege med de andre drenge, men han skal nok klare den tror jeg på, men som mor er man jo bekymret og tit uden grund

Mange knus
Betina ✿

Vi pakkede bilen fredag ved middagstid og kørte mod Sverige. Dejligt at vores brobizz fra Storebælt virkede, så vi bare kunne køre over Øresundsbroen.

Da vi kommer til Sverige har vi aftalt at vi skal shoppe på vejen, så vi kører en tur til Malmø så Signe og Cecilie kan finde noget tøj.

Ved 16 tiden ankommer vi til Ängelholm, på hotellet Riverside. Vi tjekker ind, efter at have fået en super god og venlig velkomst i den lille reception. Riverside er et lille hotel med 11 hyggelige værelser, meget centralt beliggende i Ängelholm.

På torvet ligger turistkontoret som vi besøger og får en masse gode informationer om de forskellige ting som kan opleves i og omkring byen.

Ängelholm er en rigtig hyggelig by, med en masse gode og billige spisesteder. Igennem byen løber Rönneå, hvor man kan tage på kanalrundfart fra byen og ned til stranden med båden Laxen. Jeg var så betaget af at der på hver en vejbro over åen, hang altankasser med friske blomster i. I den hele taget var der blomster alle vegne i blomsterkasser m.m – det synes jeg gør byen super hyggelig og det viser at der er liv i byen.

Fra forskellige steder er der gratis badebus. En bus der kører fra centrum og ned til stranden.

Lørdag var vi på to museer.

Første stop var på Flymuseet i Ängelholm. Det var spændende at se alle de forskellige fly og nogle af dem kunne man få lov at sidde i. Elliott og Mynte var meget facineret af at de kunne sidde inde i en rigtig helikoptor og så havde den de samme lyde som hvis man fløj med den. Flysimulatoren nåede vi desværre ikke at prøve, da der var så mange i kø til at prøve den.

Andet stop var jernbanemuseet i Ängelholm. Her kunne man følge togets historie. Det var ret spændende at se hvordan tingene har udviklet sig og hvordan man fik transporteret sine ting rundt før toget kom. Samtidig var der en masse om telefonens indtog, som fulgte jernbanerne. Vi fik prøvet at ringe fra en central som i gamle dage. Til sidst kørte vi n tur i minitoget – det var facinerende hvor stærkt det lille tog egentlig kunne køre.

Senere på dagen tog vi en tur ned til stranden. Stranden var stor og flot og det var en god oplevelse. Et brudepar kom forbi. De skulle vies nede på strandbredden. Det så meget flot ud og jeg fik lige hilst på bruden
Det er en lækker sandstrand. Sandet er helt brunt, ikke gråt som vi er vant til herhjemme i Danmark.

Generelt blev vi mødt med smil og kunne vi ikke lige forstå det svenske sprog, jamen så foregik det bare på engelsk, det er super godt synes jeg. Der kunne godt være lidt problemer når vi skulle bestille mad, da tingene selvfølgelig ikke hedder det samme på svensk som på dansk, men det ene sted fik vi bare et menukort på engelsk
Jeg synes det gik fint med at forstå det svenske sprog. Man skal lige vænne sig til at man skal lytte ekstra meget fordi der lige er andre ord end vi bruger i danmark, men hvis man koncenterer sig så er det ikke så svært

Jeg kan varmt anbefale en tur til Ängelholm – eller andre byer i Skåne. Det er super skøn natur og folk er meget gæstfrie.

Det er billigt at spise mad ude i byen og man får en rigtig god betjening. Vi bestilte  for eksempel pizza som Mynte og Elliott kan dele, jamen så skærer de bare pizzaen i to dele og de får hver en tallerken. Det var ikke sket i Danmark. Der ville vi have fået at vide at de serverede børnepizza.

Trafikmæssigt så er der jo næsten ingen forskel, andet end at nogle skilte har en anden farve. Jeg synes svenskerne er gode til at gi plads m.m hvis man skulle komme på afveje, og skal ind i en anden vognbane igen.

Håber at dette indlæg kunne give lyst til at tage en tur på ferie i Skåne.

Jeg tænkte ihvertfald på idag da jeg kørte hjem – at jeg kunne godt finde på at leje et sommerhus i Skåne og holde ferie med familien der.

Mange knus
Betina ✿

Her kan du læse mere om Skåne – eller om Ängelholm

Nu trædes der ind i supermarkedet og børnene er nu også gearet op fordi deres stressede forældre ikke høre efter hvad de fortæller. Inde i supermarkedet finder børnene nogle ting som de synes er lækre, de får skæld ud og der bliver vrisset “det skal vi ikke have” - men hvis nu mor eller far tog sig tid og så på hvad de kom med og hvis det er noget sundt, siger “nej ja, det ser da lækkert ud, skal vi handle det til din madpakke imorgen?” istedet for at snerre af dem, så vises der interesse for børnene og deres ideer.

Men samtidig skal børnene jo også have at vide hvis det er usunde ting at dem skal vi ikke have før vi skal have fredags eller lørdags guf. De skal lærer at skelne imellem tingene og skal kunne klare et nej, når de tigger.

Jeg tror måske også at nogle forældre bliver sure og snerre fordi deres børn tigger, men de ved jo også hvordan de skal tigge hvis de får et nej og alligevel får tingene ved at skabe sig.

Men hvis vi anderkender børnene, så går det nemmere, feks hvis barnet finder noget og man som forældre svare “Uh ja det ser rigtig lækkert ud, dem kan jeg godt forstå du godt kunne tænke dig….” – på den måde anerkender vi vores børn og jorde dem ikke med et nej.

Så når den lille purk kommer med en yogurt, så vil det bedste være at sige ” ja den ser sørme også dejlig ud hva´? – og derefter aflede med “man vores ypugurt ser jo ikke sådan ud, hvilken farve er det nu vi plejer at købe? Kan du hjælpe mor med at finde den?

Så sker der det at barnet bliver anderkendt og føler sig værdifuld, fordi det får lov at “hjælpe mor” og det får en lille opgave, som iøvrigt distraherer uden så meget at tigge videre om noget nyt.

Det er jo en anderledes måde at gribe det an på, men det virker, jeg bruger det selv – når børnene tigger eller hvis de slås herhjemme, så er det eneste at gøre at distrahere dem – det er en mor og fars bedste værktøj

Konsekvens skal der også være når man handler sammen med sit barn, man kan ikke sige nej til noget når der tigges og så skaber barnet sig og så får det at vide at det gider jeg ikke at høre på m.m og så får de alligevel det de tiggede om, hvis de skaber sig længe nok.

Jeg ved ikke om de forældre som skælder deres børn ud meget højlydt i et supermarked – egentlig høre sig selv?

Jeg synes det er pinligt som forælder at se en anden forælder står og råber og skælder ud på et lille barn som egentlig ikke forstår hvorfor det får skældud.

Jeg tror at de lidt ældre børn synes det er pinligt at de får skældud og egentlig tror jeg at forældrene også synes det er pinligt, men det er den onde cirkel de er kommet ind i.

Man kunne jo også overveje at lade børnene hjælpe til, hvis de er store nok til at hjælpe til med at hente varene og lad dem feks køre med en vogn, de børn som får lov til det er jo pavestolte at de køre med mors/fars vare i vognen. – Men styr vognen også, for de har ikke altid styr på vognene, og jeg ser tit børn race afsted med vogne så andre kunder skal springe for livet – det er ikke meningen. Børn vil så gerne hjælpe så lad dem hjælpe.

Hvor mange gange har der ikke været nogen som har stået og ligefrem krummet tæer i sine sko, over den måde som forældre råber af deres overtrætte børn på i et supermarked?

Det har jeg tit og jeg tænker tit på, så gear dog for pokker ned, og hvis det er så stor en belastning at have dit barn med ude og handle så handel alene, kør barnet hjem til far eller mor, eller handl inden du henter dit
barn bare du henter dit barn til den aftalte tid.

Man kan også undgå mange stressende indkøbssituationer hvis man handler ind for flere dage af gangen istedet for fra dag til dag og hverdag med børnene på slæb, for nogle gange er det måske bare heller ikke særlig fedt at skal med en stresset mor eller far ude og handle, som bare er vild i øjnene fordi det her skal overståes og man skal stresse hjem og lave mad og videre til de andre ting man nu ellers skal.

Lyt til jeres børn og lad være med at tage ud og handle med jeres børn hvis de er trætte og I er stressede – det er et meget dårligt mix – børnene har bedre af at være hjemme hos en far eller mor som lytter m.m imens den anden handler ind.

Jeg selv handler meget sjældent med mine børn, simpelthen af den grund at jeg skal have børnene i vognen og så ikke har plads til mine vare.

Samtidig synes jeg at alt for mange forældre lader deres børn rende vilde rundt i supermarkedet istedet for at sætte dem op i vognen så der er styr på dem og så andre ikke køre dem ned med de store tunge vogne.
Tit ser jeg forældre står og kalde af deres børn som bare render afsted fordi de er fløjtende ligeglade med at mor eller far kalder, og andre mennesker skal zigzagge uden om de fritløbende børn for ikke at ramme dem – og jeg må indrømme at en vogn fyldt med vare er altså svær at zigzagge med.

Så hører man forældrene stå og sige til børnene, “hvis du render igen næste gang kommer du op i vognen” – øhhhh ja men det sker jo bare ikke, for næste gang stikker junior af igen og så kaldes der igen og skældes ud, men konsekvensen med at smide barnet op i vognen sker ikke – jo hos mig, for hvis Mynte ikke høre efter når hun får at vide at hun skal gå pænt ved siden af og stikker af og får at vide at det skal hun ikke gøre igen og hun så gør det så ryger hun direkte i vognen, men ordene – jeg sagde jeg ikke ville have det og at du kom i vognen hvis det skete igen. Hun tuder ja det gør hun, men sådan er det, der er ingen kære mor, der bliver hun bare til hun skal sidde i bilen hjem.

Børn har altså brug for konsekvens også når man handler, skide være med hvad folk tænker når dit barn skriger fordi konsekvensen trådte til, de regner jo netop med at hvis de skriger op så synes mor og far det er pinligt og så får de deres vilje, netop derfor bliver de ved med at skabe sig mere og mere, for de flytter grænserne stille og roligt og til sidst er det børnene der styre en indkøbstur – og det skal de absolut ikke, og børn er ikke gearet til at bestemme, det skal vi voksne gøre.

Børn har også brug for at koble af ligesom vi forældre har brug for det og de kobler ikke af ved at tage med ud og handle.

Så mit råd er – hvis du ved at du fra du træder ind i supermarkedet skal skælde dit barn ud hele tiden
så handl alene, hverken dit barn, dig selv eller de andre kunder er tjent med det – det er pinligt for både dig selv barnet og de andre kunder.
Jeg tror nogle forældre kan nikke genkendende til dette indlæg og det er ikke for at piske en stemning op – det er mere et opråb til jer, for på en måde skal I være glade for at danskere er som de er at de ikke blander sig, for ellers ville der nok være nogen der blev sat på plads af andre i et supermarked.

Det skal være hyggeligt når man handler som familie og det er det ikke hvis der skældes ud hele tiden.

Nogle gange kan jeg godt se at jeg herhjemme har skældt for meget ud, og ser tilbage på dagen, hvad kunne være gjort anderledes og hvis vi alle prøver det når vi har skældt ud, så finder vi ud af at det feks er os selv som er stressede, gearet op m.m som gør at vi egentlig lader det gå ud over børnene, for de geare med op når vi bliver sure og skælder ud.
Så prøv engang imellem at se tilbage på hvordan det gik, prøv at se det med andre øjne engang, og tænk
på hvis nu jeg havde været mere tilstede og lyttende og spørgelysten overfor mit barn, så havde det hele jo gået meget nemmere.
For når vi er søde ved hinanden og lyttende, forstående m.m så bliver stemningen helt anderledes og vi kan klare mange flere ting sammen.
Så i bund og grund tror jeg at de sure forældre der er ude og handle – raser ud over chefen, ved at skælde ud på børnene – er det fair?
Nej det er fair at lade de små poder koble af derhjemme med den anden forælder mens der handles af den anden.
Håber med dette indlæg at have givet lidt stof til eftertanke hos stressede forældre.

Mange knus
Betina ✿

Det er sommer og ferietid, for de fleste, for måske er du allerede ved stranden, i sommerhus eller på vej til udlandet, men desværre er der her i Danmark en stor gruppe børn som ikke holder sommerferie fra vuggestuen, børnehaven eller SFO´en.

Det kan der jo naturligvis være gode grunde til. Det kan være, at mor og far ikke har mulighed for at holde ferie i sommerperioden – men holder ferie på andre tidspunkter af året.
Og så er der ingen grund til bekymring. Det kan være rigtigt hyggeligt og sjovt at være i børnehave eller fritidshjem i sommerperioden, også selv om vennerne på skift er på ferie. Der er ofte mere personale og mere tid til børnene, og der står tit sjove ture og udflugter på dagsprogrammet.

Men faktum er, at en del af de børn, der ikke holder sommerferie, heller ikke holder ferie med deres forældre på andre tidspunkter af året.
Og at nogle af børnene til hverdag også afleveres tidligt og hentes sent. Det er et stort problem for de børn – af mindst to grunde.

For det første har vi alle – børn og voksne – brug for at geare ned, slappe af og finde et andet tempo i det nære.
Når børn er i børnehave, skole og fritidshjem lærer de hver dag en masse, og de skal hver dag forholde sig til et hav af andre børn og voksne. Som vi andre skal i vores arbejdsliv. Børn har også brug for ferie fra deres “arbejdsliv”.

For det andet har børn brug for tætte voksenkontakter til forældre og andre i den nære familie. Det er afgørende for udvikling af deres personlige og sociale kompetencer. Og her giver ferier en helt unik tæthed og nærvær, hvor hverdagens arbejdsliv og fritidsaktiviteter ikke forstyrrer.

Nogle forældre føler ikke, at deres arbejdsliv levner særligt meget tid til ferie. Der er turbo på karrieren – ofte både far og mor. Og ferie med børnene prioriteres meget lavt.
Og det er efter min mening en meget dårlig prioritering.
Og kan risikere at gå ud over børnenes trivsel og udvikling.

Andre forældre føler ikke, at de i ferien har så meget at tilbyde børnene, fordi de måske ikke har råd til at rejse, tage i sommerhus eller på udflugter.
Og jeg kan som foræder godt forstå at man tænker sådan.
Men sådan tænker børn faktisk ikke. De vil gerne være sammen med deres forældre, og for dem handler det faktisk ikke primært om Disneyland Paris, Kreta eller Bonbonland.
En tur ved stranden, i skoven, leg og spil i haven eller sågar husarbejde er super for børnene. Bare det sker sammen med forældrene.

Jeg kan faktisk blive meget harm som forælder når jeg hører fra min mor, som er i en vuggestue, hvordan forældre rent faktisk holder ferie men alligevel aflevere deres små poder i vuggestuen for så at tage hjem og sole i haven.
Deres undskyldning er at børnene keder sig derhjemme og gerne vil afsted, nej det er det mest latterlige jeg længe har hørt, for børnene keder sig ikke og gør de så er det kun godt – man skal have lov at kede sig en gang imellem.

Så med en lille opsang her i sommeren, hold ferie sammen med jeres børn, det har både jer og børnene fortjent, uanset hvad I laver så er det dejligt at lave noget sammen og hygge sig sammen og stresse af.

Rigtig god sommer til alle jer dejlige forældre og jeres skønne poder.
Mange knus
Betina ✿

Vi bliver nervøse om de planter i haven nu også er giftige eller ej, og om lille manden tager skade af at spise dem.

Derfor er vi nok tilbøjelige til at sige “puha nej – adrr……ikke spise det”.

Men vi behøver ikke få dårlige nerver over at vores børn smager på planterne i haven, for de fleste, også de giftige, giver højest mavepine.

Men det er selvfølgelig ikke tilrådeligt at spise dem af den grund, så hold alligevel øje med de små poder når de er i haven og hold øje med hvad de putter i munden.

Det er langt fra alle planter, der kan leve op til sit giftige ry, men der er nogle, som kan blive til et uheldigt bekendtskab.

Det er primært børn i to-treårsalderen, der er i farezonen for at spise planter og bær, der er giftige. De er store nok til at bevæge sig rundt, men for små til at forstå forskellen mellem giftigt og harmløst.

Gift lugter ofte grimt
Det er de færreste bær og blomster, der er giftige. Dog indeholder den klassiske blå staude, stormhat, en af de stærkeste nervegifte overhovedet.
Heldigvis lader små børn den oftest stå, fordi de i stedet lokkes til at spise farverige frugter som kaprifolie, guldregn og liljekonval.
Desuden når barnet ofte ikke at spise så meget af de giftige plantedele, fordi de tit har en ubehagelig lugt.

Det bedste man kan gøre er at lære barnet, hvilke planter der er giftige, så snart de er gamle nok til at forstå det.
Men indtil da må man som forældre tage visse forbehold, drop alle potteplanter med stærkt irriterende saft – for eksempel arter i vortemælk-familien og sigøjnerblad.
Fjern eller afskærm de giftige planter, som virker tillokkende på børn i haven som for eksempel guldregn, taks og pebertræ, og fjern de allergiftigste som nerie og klatrelilje.

Her er de giftige planter som kan være i haven:

• Høsttidløs eller “nøgen jomfru”
• Thuja
• Stormhat
• Nerie
• Liljekonval
• Pigæble
• Olieplante
• Taks
• Fingerbøl
• Guldregn
• Pebertræ

Skulle uheldet være ude så er det mest almindelige symptomer på at barnet har spist en giftig plante, at de får ondt i maven,  kaster op eller har diarré, og det kan i værste fald give væskemangel.
Nogle planter kan få jeres barns pupiller til at udvide sig, hjertet til at banke ekstra stærkt eller uregelmæssigt og huden til at rødme. Enkelte kan give hævelser og blærer i barnet mund og svælg eller få barnet til at gå i krampe.
De fleste plante-forgiftninger er fredelige og behøver ikke behandling. Men hvis planten er meget giftig, eller hvis du er i tvivl, om hvor giftig den er, skal du altid søge hjælp. Hvis jeres barn har spist meget, kan det hjælpe i sjældne tilfælde at få jeres barn til at kaste op.
Mit råd er også at hvis I søger hjælp, så se om I kan få noget af det med som barnet har spist – især hvis I er i tvivl om hvilken plante det er, for så kan lægerne evt finde ud af det.
Samtidig er mit råd, hellere søge hjælp en gang for meget end en gang for lidt, vi forældre ved hvad der er bedst for vores børn og vurdere vi at de skal have hjælpe, så skal vi søge hjælp og ikke bare se tiden an.
Følg dit moder/fader hjerte og gør det du føler er bedst for dit barn.

Dette indlæg var ikke for at skræmme nogen, men der er alligevel ting i haven som nogle ikke tror er giftige.
Og så synes jeg lige at det var bedre at fortælle lidt om det end lade som ingenting.
Vi har selv haft en nabo med en guldregn og den holdt vi nede fra egen side af så den ikke kom ned i Signes højde da hun var lille, for den vidste jeg jo var giftig.
Faktisk vidste jeg ikke at liljekonvaller var giftige, dem havde vi i haven da Signe var lille, godt jeg holdt øje med hende, kan jeg godt se nu i bakspejlet

Held og lykke med de dejlige sommerdage på bare tæer i haven.
Mange knus
Betina ✿

• Få styr på rejseforsikringen
  Find ud af, hvordan dit forsikringsselskab dækker under rejsen. Gælder der for eksempel særlige begrænsninger, fordi du er gravid? Det kan være en ide, at tegne en afbestillingsforsikring, så du kan aflyse rejsen, hvis du får komplikationer af din graviditet inden afrejse. Mange forsikringsselskaber har særlige regler for gravide, som har modtaget fertilitetsbehandling eller venter mere end ét barn. Tal med dit forsikringsselskab.
  Rejser du på ferie inden for Europa af op til 1 måneds varighed gælder Den Offentlige Rejsesygesikrings regler som vanligt. Husk i den forbindelse, at det gule sygesikringsbevis kun dækker akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold inden for EU- og EØS-lande.
• Vælg et rejsemål der passer dig
  Når du skal vælge rejsemål er det vigtigt, at destinationen passer til dig og ikke omvendt. Blandt andet er det rart at vide, at der er et sygehus eller en læge i nærheden, hvis noget skulle støde til i forbindelse med graviditeten. Vælg i det hele taget et rejsemål, hvor du føler dig sikker. Tag altid vandrejournalen med på ferien.
• Tjek flyselskabets regler
  Kontakt dit fly- eller rejseselskab i god tid inden afrejse og find ud af, hvilke regler selskabet har for gravide. Reglerne varierer alt efter selskab og rejsens længde, men de fleste flyselskaber vil lade dig flyve indtil 4 uger før forventet fødsel, hvis din graviditet forløber uden komplikationer. Nogle selskaber beder desuden om at se en lægeerklæring, der dokumenterer, hvor langt du er henne i din graviditet.
  Mange flyselskaber lader dig rejse 2-4 uger inden termin, det kræver dog en erklæring fra din læge, og du må som udgangspunkt ikke rejse i mere end fire timer. Husk at planlægge din rejse, så du flyver både ud og hjem inden den fastsatte grænse.
  OBS: Venter du mere end ét barn gælder der særlige begrænsninger – tjek med dit flyselskab.
• Bevæg dig under flyrejsen
  Gravide har lidt højere risiko for at få blodpropper under flyveturen, særligt i benene. Derfor er det en god idé at købe et par støttestrømper til at have på under turen. Sørg for at sidde ordentligt og husk at bevæge dig: Vip fødderne op og ned nogle gange, og gå lidt frem og tilbage under turen. Tal altid med din egen læge om sikkerhed og komfort under rejsen.
• Tal med din læge om vaccinationer
  Skal du rejse til en verdensdel, hvor vaccination er nødvendig, skal du tale med din læge om vaccinationer, helst i god tid inden afrejse. En del vacciner frarådes til gravide, og der kan være rejsemål, som du helt bør undgå, for eksempel fordi mulighederne for malariaforebyggelse er begrænsede.

Håber at du som gravid har styr på rådene inden du tager på ferie, så der ikke sker uforudseete ting på ferien og du som gravid regner med at det tages der vare på, men der så ikke gør, det ødelægger jo en ferie og det var ikke meningen, en ferie skal være en nydelse, uanset om den holde i Danmark eller i udlandet – men man skal huske at udlandet ikke har de samme regler m.m som vi har i Danmark

Rigtig god rejse til jer skønne gravide.

Mange knus
Betina ✿

Kilde: mama.dk