<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Mor til Mor</title>
	<atom:link href="http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.mortilmor.dk/blog</link>
	<description>Hverdagen og de store spørgsmål...</description>
	<lastBuildDate>Sun, 06 May 2012 08:53:12 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.0.1</generator>
		<item>
		<title>Børn med kræft øger ikke forældres skilsmisseprocent</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2571</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2571#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 06 May 2012 08:53:11 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[barn]]></category>
		<category><![CDATA[befolkningen]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[center for kræftforskning]]></category>
		<category><![CDATA[familier]]></category>
		<category><![CDATA[fokus]]></category>
		<category><![CDATA[forhold]]></category>
		<category><![CDATA[forældre]]></category>
		<category><![CDATA[gifte]]></category>
		<category><![CDATA[kræft]]></category>
		<category><![CDATA[kræft i centralnervesystemet]]></category>
		<category><![CDATA[kræftdiagnoser]]></category>
		<category><![CDATA[kræftens bekæmpelse]]></category>
		<category><![CDATA[kræftformer]]></category>
		<category><![CDATA[kræftramte]]></category>
		<category><![CDATA[leukæmi]]></category>
		<category><![CDATA[livskvalitet]]></category>
		<category><![CDATA[lymfekræft]]></category>
		<category><![CDATA[procent]]></category>
		<category><![CDATA[risiko]]></category>
		<category><![CDATA[samboende]]></category>
		<category><![CDATA[sammenhold]]></category>
		<category><![CDATA[seniorforsker]]></category>
		<category><![CDATA[skilsmisse]]></category>
		<category><![CDATA[Susanne Dalton]]></category>
		<category><![CDATA[ugifte]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2571</guid>
		<description><![CDATA[Selvom det kan være en stor belastning for forældre, hvis deres barn rammes af kræft, så ser det ikke ud til at påvirke forældrenes forhold og sammenhold, hvad angår skilsmisseprocenter. Forældre til kræftramte børn har ikke større risiko for skilsmisse end andre forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne har via landsdækkende [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="_mcePaste"><a rel="attachment wp-att-2573" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2573"><img class="alignleft size-medium wp-image-2573" title="Heart_Stone-myFBcover0" src="/blog/wp-content/uploads/Heart_Stone-myFBcover0-300x140.jpg" alt="" width="300" height="140" /></a>Selvom det kan være en stor belastning for forældre, hvis deres barn rammes af kræft, så ser det ikke ud til at påvirke forældrenes forhold og sammenhold, hvad angår skilsmisseprocenter. Forældre til kræftramte børn har ikke større risiko for skilsmisse end andre forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.</div>
<div id="_mcePaste">Forskerne har via landsdækkende registre fulgt både gifte og samboende forældre over 20 år for at se, om det pres og bekymringer, som opleves i familier med kræftramte børn, også påvirker antallet af skilsmisser hos forældrene. Det er ifølge undersøgelsen ikke tilfældet. Kræftramte børns forældre har ikke flere skilsmisser end resten af befolkningen.</div>
<div id="_mcePaste">Man ved fra andre studier, at kræft hos et barn påvirker hele familiens hverdag og livskvalitet. Men kun få studier har undersøgt, om risikoen for skilsmisse hos gifte forældre til kræftramte børn også er større. Og ingen undersøgelser har tidligere sat fokus på, om ugifte samboende forældre oftere går fra hinanden, hvis barnet rammes af kræft.</div>
<div id="_mcePaste">-Det nye ved denne undersøgelse er, at vi har fulgt både gifte og ugifte samboende forældre og kan konstatere, at begge forældregrupper har samme skilsmissefrekvens som gennemsnittet af danske forældre uden kræftramte børn, siger seniorforsker Susanne Dalton fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen offentliggøres også i det ansete amerikanske tidsskrift Pediatrics.</div>
<div id="_mcePaste">Resultatet viser heller ikke større udsving med hensyn til forældrenes skilsmisseprocent set i forhold til de forskellige kræftformer hos børnene. Forskerne har samlet data ind fra ca. 2.400 danske børn med leukæmi, lymfekræft, kræft i centralnervesystemet og andre kræftdiagnoser.</div>
<div id="_mcePaste">-Det er trods alt en god nyhed til forældre med kræftramte børn, at skilsmisseprocenten ikke forøges, fordi man har et barn med en kræftdiagnose. Vi håber derfor også, at undersøgelsen kan bruges af lægerne til at støtte forældrene i at klare den ofte meget belastende hverdag, som familien oplever, hvis deres barn får kræft og skal igennem en lang række behandlinger, siger seniorforsker Susanne Dalton fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.</div>
<div><span style="color: #99cc00;">Kram Betina </span><span style="font-size: 11px; line-height: 14px; text-align: left;"><span style="color: #99cc00;">✿</span></span></div>
<div><span style="font-size: 11px; line-height: 14px; text-align: left;"><span style="color: #99cc00;"><br />
</span></span></div>
<div><span style="font-size: 11px; line-height: 14px; text-align: left;"><span style="color: #c0c0c0;"><em>Kilde: kræftensbekæmpelse</em></span></span></div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2571</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Endometriose</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2557</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2557#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 23 Apr 2012 11:16:47 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Teenager]]></category>
		<category><![CDATA[afføring]]></category>
		<category><![CDATA[allergier]]></category>
		<category><![CDATA[Århus Universitetshospital]]></category>
		<category><![CDATA[arvæv]]></category>
		<category><![CDATA[barnløshed]]></category>
		<category><![CDATA[behandlingsmuligheder]]></category>
		<category><![CDATA[betændelseslignende]]></category>
		<category><![CDATA[blodkar]]></category>
		<category><![CDATA[blæren]]></category>
		<category><![CDATA[bløder]]></category>
		<category><![CDATA[blødningen]]></category>
		<category><![CDATA[blødninger]]></category>
		<category><![CDATA[bughulen]]></category>
		<category><![CDATA[chokolade cyster]]></category>
		<category><![CDATA[diagnosticeret]]></category>
		<category><![CDATA[dioxin]]></category>
		<category><![CDATA[eksperter]]></category>
		<category><![CDATA[endetarmen]]></category>
		<category><![CDATA[endometriose]]></category>
		<category><![CDATA[endometriose foreningen]]></category>
		<category><![CDATA[familier]]></category>
		<category><![CDATA[forskning]]></category>
		<category><![CDATA[foster]]></category>
		<category><![CDATA[genetisk]]></category>
		<category><![CDATA[gynækolog]]></category>
		<category><![CDATA[helbredsproblemer]]></category>
		<category><![CDATA[hende]]></category>
		<category><![CDATA[homonel ubalance]]></category>
		<category><![CDATA[homonerne]]></category>
		<category><![CDATA[immunforsvaret]]></category>
		<category><![CDATA[kemiske]]></category>
		<category><![CDATA[kikkertundersøgelse]]></category>
		<category><![CDATA[kronisk]]></category>
		<category><![CDATA[kroppen]]></category>
		<category><![CDATA[kvinder]]></category>
		<category><![CDATA[laparoskopi]]></category>
		<category><![CDATA[livmoder]]></category>
		<category><![CDATA[livmoderslimhinden]]></category>
		<category><![CDATA[lymfe]]></category>
		<category><![CDATA[lægen]]></category>
		<category><![CDATA[menstruationsblod]]></category>
		<category><![CDATA[narkose]]></category>
		<category><![CDATA[operation]]></category>
		<category><![CDATA[parfume]]></category>
		<category><![CDATA[patienten]]></category>
		<category><![CDATA[påvirkning]]></category>
		<category><![CDATA[piger]]></category>
		<category><![CDATA[produkter]]></category>
		<category><![CDATA[rådgive]]></category>
		<category><![CDATA[reagerer]]></category>
		<category><![CDATA[retrograd]]></category>
		<category><![CDATA[risiko]]></category>
		<category><![CDATA[sammenvoksninger]]></category>
		<category><![CDATA[sensitivitet]]></category>
		<category><![CDATA[sex]]></category>
		<category><![CDATA[skeden]]></category>
		<category><![CDATA[Skejby sygehus]]></category>
		<category><![CDATA[smertefuld]]></category>
		<category><![CDATA[spontan]]></category>
		<category><![CDATA[svampeinfektioner]]></category>
		<category><![CDATA[sygdom]]></category>
		<category><![CDATA[sygehuse]]></category>
		<category><![CDATA[symptomer]]></category>
		<category><![CDATA[tarmene]]></category>
		<category><![CDATA[tilfælde]]></category>
		<category><![CDATA[tobaksrøg]]></category>
		<category><![CDATA[træthed]]></category>
		<category><![CDATA[udpræget]]></category>
		<category><![CDATA[udvikler]]></category>
		<category><![CDATA[underlivet]]></category>
		<category><![CDATA[uregelmæssige]]></category>
		<category><![CDATA[vandladning]]></category>
		<category><![CDATA[vokser]]></category>
		<category><![CDATA[væv]]></category>
		<category><![CDATA[æggelederne]]></category>
		<category><![CDATA[æggestokkene]]></category>
		<category><![CDATA[ægløsning]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2557</guid>
		<description><![CDATA[Jeg synes at jeg vil dele denne sygdom med jer andre forældre. Jeg havde ikke selv kendskab til den før for et par mdr siden, da min ældste datter sandsynligvis lider af denne sygdom. Endometriose er en smertefuld og kronisk sygdom, som påvirker 4-7% af alle kvinder og piger. Tilstanden opstår, når væv, der ligner [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-2558" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2558"><img class="alignleft size-medium wp-image-2558" title="endometriose" src="/blog/wp-content/uploads/endometriose-236x300.jpg" alt="" width="236" height="300" /></a>Jeg synes at jeg vil dele denne sygdom med jer andre forældre. Jeg havde ikke selv kendskab til den før for et par mdr siden, da min ældste datter sandsynligvis lider af denne sygdom.<br />
Endometriose er en smertefuld og kronisk sygdom, som påvirker 4-7% af alle kvinder og piger. Tilstanden opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, findes udenfor livmoderen, som regel i underlivet, på æggestokkene og æggelederne, på de bånd der holder livmoderen på plads, på blæren, tarmene og i området mellem skeden og endetarmen.<br />
Endometriosevæv reagerer på samme måde som livmoderslimhinden på hormonerne fra æggestokkene. Dvs. vævet vokser samtidig med livmoderslimhinden, men i modsætning til menstruationsblodet kan blødningen fra endometriosen ikke komme ud. I stedet bløder det ud i bughulen. Dette blod optages dog oftest i kroppen igen men der kan kommer en betændelseslignende tilstand i omgivelserne, og der kan dannes sammenvoksninger og arvæv. Alt dette kan give underlivssmerter, i starten oftest i forbindelse med menstruationen, men efterhånden også mellem menstruationerne.<br />
De mest almindelige symptomer på endometriose er:</p>
<ul>
<li>Smerter før og under menstruationen</li>
<li>Smerter i forbindelse med ægløsningen</li>
<li>Smerter i forbindelse med sex</li>
<li>Barnløshed</li>
<li>Kraftige og/eller uregelmæssige blødninger</li>
<li>Udpræget træthed</li>
<li>Smertefuld vandladning og afføring under menstruationen</li>
<li>Diarre, forstoppelse, kvalme m.v.</li>
</ul>
<p>Derudover, er der mange kvinder med endometriose som også lider af:</p>
<ul>
<li>Allergier</li>
<li>Sensitivitet til kemiske produkter, inklusiv parfume, tobaksrøg mv</li>
<li>Hyppige svampeinfektioner</li>
</ul>
<p>Nogle kvinder med endometriose har imidlertid ingen symptomer, og bliver først diagnosticeret ved et tilfælde i forbindelse med andre helbredsproblemer.<br />
Der er enighed om, at endometriose kun kan diagnosticeres med sikkerhed ved en kikkertundersøgelse (laparoskopi). Det er en operation, som foretages under fuld bedøvelse, hvor en kikkert indføres gennem et lille hul (som regel i kanten af navlen) så lægen kan se livmoderen, æggestokkene og æggelederne.<br />
Når lægen kender graden af endometriose, og hvor den sidder, kan han/hun bedre rådgive patienten i, hvilken behandlingsmuligheder der er bedst for hende.  Det er vigtigt med endometriose at indse, at hvad der virker for én kvinde, ikke nødvendigvis er den bedste behandling for en anden.  Man må derfor nogle gange prøve sig lidt frem, for at finde den bedst mulige løsning for hver enkelt kvinde og pige. Ligeledes må man forholde sig til, at den behandling der var god i én periode, måske kan vise sig ikke at være særlig god længere, hvorfor der kan opstå behov for justering af behandlingen.</p>
<div id="_mcePaste">Endometriose Foreningen har været med til at udarbejde et skema, der kan hjælpe dig til at forberede dig til din første endometriose konsultation.</div>
<div id="_mcePaste">Man ved ikke, hvad endometriose skyldes, men mange læger og forskere i hele verden arbejder for at finde årsagen. Der er fremlagt flere teorier, nogle af dem er:</div>
<div id="_mcePaste">Retrograd menstruation &#8211; en teori, der foreslår, at noget af livmoderslimhinden løber med menstruationsblodet baglæns ud af æggelederne, hvor det så sætter sig fast i underlivet (bughulen), hvor det fortsætter med at vokse. Nogle eksperter mener, at alle kvinder har en form for retrograd menstruation, men at et problem med immunforsvaret eller en hormonel ubalance gør, at nogle kvinder og ikke andre udvikler endometriose.</div>
<div id="_mcePaste">En anden teori går ud på, at endometriosevævet fra livmoderen bliver spredt rundt om i kroppen via lymfe- eller blodkar. Flere forskere arbejder med forsøg til at bevise, at endometriose forekommer genetisk i bestemte familier, eller at visse familier har en større risiko for at få sygdommen.</div>
<div id="_mcePaste">En tredje teori beror på, at væv, fra da kvinden var foster, senere udvikler sig til endometriose, eller at voksent væv i særlige tilfælde beholder de muligheder, det havde på fosterstadiet til at ændre sig til reproduktivt væv.</div>
<div id="_mcePaste">Forskning fra den amerikanske Endometriosis Association har vist, at der er en forbindelse mellem påvirkning af dioxin (TCDD) og spontan udvikling af endometriose. Foreningen undersøgte en koloni af rhesus aber, der havde udviklet endometriose efter, de var blevet udsat for dioxin. 79 procent af aberne havde endometriose, og ikke nok med det &#8211; jo mere dioxin de havde været udsat for, des værre var graden af endometriose.</div>
<div id="_mcePaste">Forskningen i årsagen &#8211; eller årsagerne &#8211; til endometriose fortsætter. The Endometriosis Association har sit eget forskningsprogram på Vanderbilt University Medical School i Nashville, USA, ledet af Professor Kevin Osteen. Her arbejder en gruppe læger og forskere med forskellige specialer på at finde alle de mekanismer, der kan forårsage sygdommen &#8211; og forhåbentlig lede til en helbredende behandling.<br />
Næsten to millioner dollars er nu blevet rejst over hele verden, så denne forskningsenhed kan fortsætte sit arbejde.</div>
<div>Behandling af endometriose anses som noget, der kræver at den behandlende sygehusafdeling opnår og vedligeholder en erfaring samt en rutine.</div>
<div id="_mcePaste">Af denne årsag har Sundhedsstyrelsen givet retningslinjer for, hvordan behandlingen af endometriose bør foregå. Reglerne er fra før 1. januar 2007 hvor vi havde amterne. Den gang hed det: hvert enkelt amt bør samle endometriosebehandlingen ét sted i amtet. I dag stiller sagen sig lidt mere kompleks med landet inddelt i regioner i stedet for amter.</div>
<div id="_mcePaste">Hvordan fordelingen af de enkelte specialer som gynækologi, og herunder behandling af endometriose, ender med at falde på plads, er endnu ikke helt afklaret.</div>
<div id="_mcePaste">Er der tale om mere komplicerede tilfælde af endometriose så som endometriose på tarmene, rektovaginal endometriose (= endometriose i det lille mellemrum mellem skede og endetarm) samt dybe infiltrater, skal behandlingen foregå på en af landets to sygehuse med landsdelsfunktion for endometriose, dvs. Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus.</div>
<p>Din egen læge har henvisningsretten, og denne ret dækker også, at lægen kan henvise direkte til det sygehus, hvor du helst vil behandles. Du har således selv mulighed for at vælge behandling på et hvilket som helst sygehus, der udfører behandling af endometriose, herunder også henvisning direkte til en landsdelsfunktion.</p>
<div id="_mcePaste">Ved henvisning direkte til en landsdelsfunktion vil det være op til den pågældende afdeling at afgøre, om de vil tage dig som patient. Beslutningen om hvilket sygehus du vil henvises til er din!  (Vælger du selv behandlingsstedet, skal du selv afholde eventuelle transportomkostninger).</div>
<div>Selvom endometriose ikke kan kureres, findes der flere forskellige behandlingsmetoder. Det kan være kvindens primære ønske at blive smertefri, at reducere væksten af endometriosevævet, at bevare sin fertilitet eller at forhindre sygdommen i at komme tilbage.</div>
<div id="_mcePaste">Det er vigtigt ved endometriose, at kvinden/pigen i  samarbejde med hendes læge(r) diskuterer alle de forskellige behandlingsmuligheder, der er til rådighed, og herefter bliver enige om hvilken, der er bedst for hende og hendes behov på netop nuværende tidspunkt.  Det er nemlig sådan ved endometriose, at hvad der virker for én kvinde, ikke nødvendigvis er den bedste behandling for en anden.</div>
<div id="_mcePaste">Man må derfor nogle gange prøve sig lidt frem, for at finde den bedst mulige løsning for hver enkelt kvinde og pige. Endelig kan der opstå behov for justering af behandlingen, fordi en given behandling, der var god i én periode, måske efter en periode viser sig ikke længere at være den ideelle.</div>
<div id="_mcePaste">Endometriose Foreningen har været med til at udarbejde et skema, der kan hjælpe dig til at forberede dig til din første endometriose konsultation. &#8211; denne kan hentes på deres <a href="http://www.endo.dk/ENDOMETRIOSE/Symptomer-1.aspx">hjemmeside</a></div>
<div>Jeg opfordre jer til at læse meget mere på endometrioseforeningens hjemmeside, der kan I læse meget mere om behandling, operation, homonbehandling m.m samt melde jer ind i foreningen.</div>
<div>Min datter blev henvist fra egen læge til sygehuset efter vedvarende stærke smerter ved menstruation og fik en undersøgelse på sygehuset og en efterfølgende samtale som nu resulterede i at hun skal skifte p-piller, men nu er hendes problem med smerter opstået igen så nu har vi atter kontaktet lægen på sygehuset og afventer hvad der nu skal ske.</div>
<div>Min datter er ikke blevet undersøgt, hvilket jeg som mor synes er meget mærkeligt da endometrioseforeningens hjemmeside skriver at man ikke med sikkerhed kan sige det er det uden en kikkertundersøglse, som går ind lige ved navlen og kigger ind på livmoderen, æggestokke og æggeledere &#8211; denne undersøgelse sker i fuld narkose. Læs meget mere på hjemmesiden.</div>
<div><span style="color: #99cc00;">Kram Betina <span style="font-size: 11px; line-height: 14px; text-align: left;">✿</span></span></div>
<div><span style="color: #c0c0c0;"><em><br />
</em></span></div>
<div><span style="color: #c0c0c0;"><em>Kilde: <a href="http://www.endo.dk/Default.aspx">Endometrioseforeningen</a></em></span></div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2557</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Råd om bræk</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2550</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2550#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 28 Mar 2012 10:27:41 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[advokado]]></category>
		<category><![CDATA[afføringsbakterier]]></category>
		<category><![CDATA[allergi]]></category>
		<category><![CDATA[bakterier]]></category>
		<category><![CDATA[balancenerven]]></category>
		<category><![CDATA[balje]]></category>
		<category><![CDATA[barn]]></category>
		<category><![CDATA[blindtarmsbetændelse]]></category>
		<category><![CDATA[Bræk]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[børnesygdom]]></category>
		<category><![CDATA[børneværelset]]></category>
		<category><![CDATA[centralnervesystemet]]></category>
		<category><![CDATA[diaré]]></category>
		<category><![CDATA[feber]]></category>
		<category><![CDATA[fordøje]]></category>
		<category><![CDATA[forgiftning]]></category>
		<category><![CDATA[forsnævring]]></category>
		<category><![CDATA[forstøver]]></category>
		<category><![CDATA[forældre]]></category>
		<category><![CDATA[fødevare]]></category>
		<category><![CDATA[gylp]]></category>
		<category><![CDATA[håndvask]]></category>
		<category><![CDATA[hjernen]]></category>
		<category><![CDATA[hosterefleks]]></category>
		<category><![CDATA[hovedpine]]></category>
		<category><![CDATA[hvile]]></category>
		<category><![CDATA[hygiejne]]></category>
		<category><![CDATA[infektion]]></category>
		<category><![CDATA[institution]]></category>
		<category><![CDATA[kabinen]]></category>
		<category><![CDATA[kaster op]]></category>
		<category><![CDATA[kvalt]]></category>
		<category><![CDATA[kødretter]]></category>
		<category><![CDATA[laktoseintolerans]]></category>
		<category><![CDATA[luftvejene]]></category>
		<category><![CDATA[lyst brød]]></category>
		<category><![CDATA[lægebehandling]]></category>
		<category><![CDATA[lægen]]></category>
		<category><![CDATA[madbakterier]]></category>
		<category><![CDATA[maden]]></category>
		<category><![CDATA[maveinfektion]]></category>
		<category><![CDATA[mavesmerter]]></category>
		<category><![CDATA[mavesækken]]></category>
		<category><![CDATA[medicinskabet]]></category>
		<category><![CDATA[meningitis]]></category>
		<category><![CDATA[migræne]]></category>
		<category><![CDATA[mælkeprodukter]]></category>
		<category><![CDATA[omgangssyge]]></category>
		<category><![CDATA[omsorg]]></category>
		<category><![CDATA[opkast]]></category>
		<category><![CDATA[opsyn]]></category>
		<category><![CDATA[partikler]]></category>
		<category><![CDATA[prutter]]></category>
		<category><![CDATA[reaktion]]></category>
		<category><![CDATA[rengøringsmiddel]]></category>
		<category><![CDATA[salmonella]]></category>
		<category><![CDATA[sengetøj]]></category>
		<category><![CDATA[skole]]></category>
		<category><![CDATA[slimhinden]]></category>
		<category><![CDATA[smitte]]></category>
		<category><![CDATA[smittefri]]></category>
		<category><![CDATA[spand]]></category>
		<category><![CDATA[spædbørn]]></category>
		<category><![CDATA[svælg]]></category>
		<category><![CDATA[tarmen]]></category>
		<category><![CDATA[tarmslyng]]></category>
		<category><![CDATA[transportsyge]]></category>
		<category><![CDATA[vand]]></category>
		<category><![CDATA[virus]]></category>
		<category><![CDATA[virusbetinget]]></category>
		<category><![CDATA[voksen]]></category>
		<category><![CDATA[vores børn]]></category>
		<category><![CDATA[væske]]></category>
		<category><![CDATA[væskemangel]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2550</guid>
		<description><![CDATA[Lyden fra børneværelset af et barn der kaster op, det kender vi alle sammen. Vi gør klar til at skifte sengetøj og alt andet i nærheden af vores barn. Men bræk og børn høre bare sammen, her er nogle nyttige opkast-råd: Hvorfor kaster børn tit op? Barnets svælg- og hosterefleks er meget sensibel end hos [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-2553" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2553"><img class="alignleft size-medium wp-image-2553" title="myntesover0" src="/blog/wp-content/uploads/myntesover0-300x225.jpg" alt="" width="300" height="225" /></a>Lyden fra børneværelset af et barn der kaster op, det kender vi alle sammen.<br />
Vi gør klar til at skifte sengetøj og alt andet i nærheden af vores barn.<br />
Men bræk og børn høre bare sammen, her er nogle nyttige opkast-råd:</p>
<ul>
<li> Hvorfor kaster børn tit op?<br />
Barnets svælg- og hosterefleks er meget sensibel end hos en voksen, så der udløses nemmere en reaktion, hvis mavesækken ikke kan tømme sit indhold ned i tarmen og derfor forsøger at sende maden tilbage, hvor den kom fra.<br />
Opkast skyldes oftest den klassiske omgangssyge, en virusbetinget maveinfektion som går over i løbet af nogle dage.<br />
Trøst jer med at jeres barn sandsynligvis ikke opfatter det at brække sig som nær så væmmeligt som I forældre gør. De færreste børn under 8 år har opbygget en aversion mod at være syg &#8211; for junior gælder det blot om at få overstået brækturen hurtigst muligt så han kan komme videre med noget der er sjovere <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':)' class='wp-smiley' /> </li>
<li>Kan man undgå smitte?<br />
Bræk er et symptom på at der er noget galt i tarmsystemet &#8211; typisk virus eller bakterier som også giver diaré. Smitten spredes primært med afføringsbakterier eller virus, men kan også godt spredes via opkast der forstøver i små partikler.<br />
Derfor er det vigtigt at I er omhyggelige med håndvask og hygiejne i det hele taget. Når junior igen kan holde maden indenbords og afføringen har været normal i et døgns tid er han smittefri og klar til at komme i institution eller skole igen &#8211; hvis han ellers er frisk nok til det.<br />
Slimhinden kan i tarmen kan i dagene efter godt være nedbrudt, så hold igen med mælkeprodukter og tunge kødretter.<br />
Hvis man giver almindeligt mad for hurtige efter kan det give løs mave.</li>
<li>Hvordan hjælpes barnet?<br />
Når ens barn kaster op er det vigtigt at barnet kommer op i en stilling så barnet ikke kløjs i det.<br />
Et lille barn kan I forældre tage på armen.<br />
Kroppen skal rettes ud så der er fri passage fra mavesækken, støt den lille pande og mave indtil opkastningen er overstået, det kan føles beroligende og samtidig kan I forældre styre jeres barns hoved og undgå at I får bræk ud over det hele. Lad barnet kaste op i en spand eller balje med lidt vand i. Hvis barnet bliver forskrækket så forklar barnet det nok skal få det bedre så snart opkastningen er ovre.<br />
Hvis barnet har brug for at snakke om oplevelsen bagefter så lyt og berolig barnet med at selvom det føles slemt så er det ikke farligt og at det faktisk er smart at kroppen selv kan sørge for at komme af med det den ikke kan fordøje &#8211; så man kan blive rask.</li>
<li>Hvordan plejes barnet?<br />
Jeres lille patient behøver hvile, men hold jeres lille pode under opsyn og vær ødsel med jeres omsorg. Det er en god idé at sove i nærheden af jeres syge barn så I kan høre barnets lyde og reagere prompte hvis barnet bliver dårlig. Jeres barn taber meget væske når det kaster op eller har tynd mave, så sørg for at barnet får rigeligt med væske, men i små mængder ad gangen, svarende til en snapsglas, og gerne med en knivspids salt og sukker pr liter. Giv ikke væske lige efter kraftig opkastning, det kan fremprovokere endnu en opkastning.<br />
Luft ud og servér mavevenlig mad, som lyst brød og advokado, der er let at fordøje.<br />
I frygter måske de kramper der kan opstå når barnets mave er tømt men opkastningsrefleksen fortsætter. Der kan komme galde med op men det er ikke farligt og det sker sjældent flere gange i træk. Når maven er tom er der ikke noget til at trigge opkastningen. Tilbyd evt. en smule vand så maven får lidt at arbejde med.</li>
<li>Hvordan gøres der rent?<br />
Lækkert er det ihvertfald ikke, men trøst jer med at det værste ved bræk er lugten.<br />
Hvis I lader jeres barn kaste op i en skål kan man forhindre at hele værelset bliver smurt ind. Er skaden sket, tag en dyb indånding og vask pletter og lugt væk med almindeligt rengøringsmiddel. Vask sengetøj, madrasbetræk og tøj ved minimum 60 grader. De ting der ikke kan komme i maskinen må I rengøre med vand og sæbe. Almindelig god hygiejne er vejen frem &#8211; I behøver ikke desinficere alting med klor.</li>
<li>Er det farligt?<br />
Det er ikke farligt at kaste op. Selvom det lyder voldsomt skal I ikke være bange for at jeres barn kan blive kvalt. Kun børn der i forvejen er svækkede af alvorlig sygdom og derfor ikke instinktivt bevæger sig når de kaster op, kan risikere at få lidt bræk ned i luftvejene, hvilket kan medføre infektion.<br />
Et er dog tryggest for både jer som forældre og for barnet hvis I er i nærheden når han/hun er dårlig.<br />
Den største fare ved bræksyge og diaré er væskemangel &#8211; jo mindre barnet er des større er risikoen.<br />
Tilbyd barnet væske hyppigt men i små slurke og kontakt lægen hvis barnet bliver sløvt eller får tørre slimhinder eller sparsom og meget mørk urin.</li>
</ul>
<p>Andre årsager til bræk:</p>
<ul>
<li>Børn under 3 år kan ofte kaste op lige inden en børnesygdom bryder ud.</li>
<li>Kaster barnet op af bestemte fødevare, typisk mælk, kan de skyldes allergi eller laktoseintolerans. Mistanke kræver altid lægeudredning.</li>
<li>En forgiftning med madbakterier, feks salmonella, varer typisk 3-4 dage. Er jeres lille pus rigtig sløjt ser hans/hendes opkast mistænkeligt ud eller frygter du at han/hun har spist noget giftigt fra haven eller medicinskabet, så søg læge med det samme.</li>
<li>Transportsyge, rammer især de mindste, fordi balancenerven bliver udfordret når I er på farten. Sørg for frisk luft i kabinen og få den lille til lægge anders and bladet væk og kigge ud af vinduet. Tal evt med lægen om medicin mod problemet.</li>
<li>Forstoppelse hos spædbørn er en hyppig årsag til opkast. I modsætning til gylp sker det med stor kraft. Hvis babyen både kaster op og tager meget på så giv ham/hende lidt mindre at spise ad gangen.</li>
<li>Vedvarende pg eksplosive opkastninger hos 2-8 uger gamle babyer kan være tegn på forsnævring i passagen mellem mavesækken og tarmen, hvilket kræver lægebehandling.</li>
<li>Et større barn der kaster op og hverken har afføring eller prutter, men feber og mavesmerter kan have blindtarmsbetændelse eller tarmslyng. Søg derfor læge med det samme.</li>
<li>Opkastninger ledsaget af hovedpine kan skyldes migræne, meningitis eller andre sygdomme i hjernen eller centralnervesystemet. Ved voldsomme eller vedvarende symptomer skal I altid søge læge.</li>
</ul>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
<p><span style="color: #99cc00;"><br />
</span></p>
<p><span style="color: #c0c0c0;"><em>Kilde: Vores børn</em></span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2550</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Undgå skader på trampolinen i haven</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=1783</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=1783#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 27 Mar 2012 16:36:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[adfærd]]></category>
		<category><![CDATA[ambassadør]]></category>
		<category><![CDATA[arm]]></category>
		<category><![CDATA[baderåd]]></category>
		<category><![CDATA[ben]]></category>
		<category><![CDATA[biografer]]></category>
		<category><![CDATA[børnefilm]]></category>
		<category><![CDATA[Børneulykkefonden]]></category>
		<category><![CDATA[børneulykker]]></category>
		<category><![CDATA[danske]]></category>
		<category><![CDATA[fokus]]></category>
		<category><![CDATA[forbrugerrådet]]></category>
		<category><![CDATA[forebygge]]></category>
		<category><![CDATA[gips]]></category>
		<category><![CDATA[have]]></category>
		<category><![CDATA[Hop med hovedet]]></category>
		<category><![CDATA[hoppe]]></category>
		<category><![CDATA[hopperiet]]></category>
		<category><![CDATA[Jeppe Vig Find]]></category>
		<category><![CDATA[jævntligt]]></category>
		<category><![CDATA[kampagne lanceret]]></category>
		<category><![CDATA[kampagnen]]></category>
		<category><![CDATA[legeredskab]]></category>
		<category><![CDATA[Lille Nørd]]></category>
		<category><![CDATA[navlen]]></category>
		<category><![CDATA[oplysningsfilm]]></category>
		<category><![CDATA[populært]]></category>
		<category><![CDATA[saltomortaler]]></category>
		<category><![CDATA[sikkerhedsnet]]></category>
		<category><![CDATA[sikkerhedsstyrelsen]]></category>
		<category><![CDATA[sikkerhedstjek]]></category>
		<category><![CDATA[sjovt]]></category>
		<category><![CDATA[skade]]></category>
		<category><![CDATA[skadestuer]]></category>
		<category><![CDATA[statens institut for folkesundhed]]></category>
		<category><![CDATA[sundt]]></category>
		<category><![CDATA[tramplinuheld]]></category>
		<category><![CDATA[trampolin]]></category>
		<category><![CDATA[trampolinråd]]></category>
		<category><![CDATA[ulykker]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=1783</guid>
		<description><![CDATA[Der er overraskende mange børn der kommer til skade hvert år, på trampoliner i haver. Og antallet er stødt stigende. Men man kan godt undgå skader på trampolinen, læs her hvordan. Vi ved alle at det er både sjovt og sundt at hoppe rundt på trampolinen i haven, men desværre ender hopperiet meget ofte i en [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-1785" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=1785"><img class="alignleft size-thumbnail wp-image-1785" title="børn trampolin" src="/blog/wp-content/uploads/børn-trampolin-150x150.jpg" alt="" width="150" height="150" /></a>Der er overraskende mange børn der kommer til skade hvert år, på trampoliner i haver. Og antallet er stødt stigende.<br />
Men man kan godt undgå skader på trampolinen, læs her hvordan.</p>
<p>Vi ved alle at det er både sjovt og sundt at hoppe rundt på trampolinen i haven, men desværre ender hopperiet meget ofte i en arm eller et ben i gips eller det der er meget værre,.<br />
Trampoliner i haverne er blevet et rigtig populært legeredskab, derfor er antallet af ulykker også steget kraftigt.<br />
Fra 2007- 2009 er antallet af børneulykker på trampoliner steget med over 20 procent.</p>
<p>Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at de danske skadestuer i 2009 behandlede cirka 8300 børn for skader efter trampolinuheld.<br />
Samtidig ses der en tydelig tendens til, at især de små børn kommer alvorligt til skade på trampolinen.</p>
<p>Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsstyrelsen har nu lanceret den fælles kampagne &#8211; &#8220;Hop med hovedet&#8221;! &#8211; for at bremse den bekymrende udvikling.</p>
<p>Hop med hovedet! sætter fokus på børns adfærd på havetrampoliner og forebyggelse af ulykker. Det sker gennem en sjov oplysningsfilm med hovedpersonen Jeppe Vig Find, kendt som tidligere Lille Nørd, der i ét år vises før alle børnefilm i de danske biografer.</p>
<p>Jeppe Vig Find er glad for at der kommer øget fokus på trampolinsikkerheden og håber at kampagnen &#8220;hop med hovedet&#8221;! kan være med til at reducere det forbavsende høje antal ulykker, Jeppe Vig Find er ambassadør for kampagnen.</p>
<p>Ligesom vi engang skulle huske på baderåd som &#8220;gå aldrig længere ud end til navlen&#8221;, så skal vi altså nu huske på de fem gode trampolinråd.<br />
De er som følger:</p>
<p>De 5 gode trampolinråd:</p>
<ul>
<li>Hop altid én ad gangen</li>
<li>Brug sikkerhedsnet</li>
<li>Slå aldrig saltomortaler</li>
<li>Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen</li>
<li>Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt</li>
</ul>
<p>Håber at dette kan få antallet af ulykker på trampoliner hjemme i haverne til at falde, så det stadig kan være sjovt at hoppe og ikke ende med en tur på skadestuen <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';)' class='wp-smiley' /> </p>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina </span><span style="color: #99cc00;">✿</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=1783</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Det usynlige handicap &#8211; ADHD</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=130</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=130#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 27 Mar 2012 15:50:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[ADHD]]></category>
		<category><![CDATA[adhd.dk]]></category>
		<category><![CDATA[aftaler]]></category>
		<category><![CDATA[aktivitet]]></category>
		<category><![CDATA[barn]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[DAMP]]></category>
		<category><![CDATA[diagnose]]></category>
		<category><![CDATA[diagnosebetegnelse]]></category>
		<category><![CDATA[fagligt]]></category>
		<category><![CDATA[familie]]></category>
		<category><![CDATA[forskning]]></category>
		<category><![CDATA[forstyrrelser]]></category>
		<category><![CDATA[fritidsaktiviteter]]></category>
		<category><![CDATA[handicap]]></category>
		<category><![CDATA[huske]]></category>
		<category><![CDATA[hverdag]]></category>
		<category><![CDATA[impulsitivitet]]></category>
		<category><![CDATA[institution]]></category>
		<category><![CDATA[international]]></category>
		<category><![CDATA[kroppen]]></category>
		<category><![CDATA[kønsforskelle]]></category>
		<category><![CDATA[leg]]></category>
		<category><![CDATA[nederlag]]></category>
		<category><![CDATA[nordisk]]></category>
		<category><![CDATA[opbakning]]></category>
		<category><![CDATA[opgaver]]></category>
		<category><![CDATA[opmærksomhed]]></category>
		<category><![CDATA[planlægge]]></category>
		<category><![CDATA[regler]]></category>
		<category><![CDATA[ro]]></category>
		<category><![CDATA[rutiner]]></category>
		<category><![CDATA[samarbejde]]></category>
		<category><![CDATA[skole]]></category>
		<category><![CDATA[socialt]]></category>
		<category><![CDATA[symptomer]]></category>
		<category><![CDATA[uartigt]]></category>
		<category><![CDATA[udviklingsforstyrrelse]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=130</guid>
		<description><![CDATA[ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD – kombineret [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-1237" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=1237"><img class="alignleft size-thumbnail wp-image-1237" title="hjerne" src="/blog/wp-content/uploads/hjerne1-150x150.jpg" alt="" width="150" height="150" /></a>ADHD er en forkortelse for diagnosen: <strong>A</strong>ttention <strong>D</strong>eficit/<strong>H</strong>yperactivity <strong>D</strong>isorder. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.</p>
<p>ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.</p>
<p>Man taler om tre forskellige typer af ADHD:</p>
<p>ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse</p>
<p>ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet</p>
<p>ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.</p>
<p>Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception.</p>
<p>DAMP-diagnosen er i dag &#8220;afløst&#8221; af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.</p>
<p>Symptomerne på ADHD hos børn kommer til udtryk gennem problemer med opmærksomhed og en hyperaktiv og impulsiv opførsel.</p>
<p>Ofte har børn med ADHD svært ved at:</p>
<ul>
<li>fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg</li>
<li>høre efter og følge instruktioner ved direkte henvendelse/tale.</li>
<li>organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter.</li>
<li>holde styr på ting og huske aftaler.</li>
<li>holde kroppen i ro, de er hele tiden ”igang”</li>
<li>lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde</li>
<li>respektere andres grænser og aflæse situationer.</li>
</ul>
<p>Et barn med ADHD er ikke &#8220;uartigt&#8221;, men lever med et handicap eller en udviklingsforstyrrelse, som kræver forståelse og opbakning.</p>
<p>Et barn med ADHD har stor risiko for at opleve nederlag, både socialt og fagligt, skal der et tæt samarbejde til mellem familie og skolen/institutionen. Det er nødvendigt at få skabt en fælles forståelse af barnets vanskeligheder.</p>
<p>Et barn med ADHD har brug for en overskuelig hverdag med klare beskeder og med faste regler og rutiner.</p>
<p>Det er vigtigt at huske at børn er forskellige og at symptomerne på ADHD kan være varierende i omfanget, karakteristika og grad.</p>
<p>Man har tidligere ment, at ADHD rammer drenge ca. 3 gange hyppigere end piger. Dette tal er dog usikkert, fordi forskningen primært har været rettet mod drenges vanskeligheder og i mindre grad har beskrevet pigernes vanskeligheder.</p>
<p>Der er behov for mere forskning i kønsforskelle ved ADHD.</p>
<p>Skulle I have brug for at læse mere om ADHD, så kan I finde meget mere på <a href="http://www.adhd.dk/">adhd.dk</a></p>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
<p><span style="color: #99cc00;"><br />
</span></p>
<p><em>Kilde: <a href="http://www.adhd.dk/index.php?id=9">http://www.adhd.dk/index.php?id=9</a></em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=130</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Konfirmation</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=94</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=94#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 23 Mar 2012 12:01:10 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Teenager]]></category>
		<category><![CDATA[3-4 mdr]]></category>
		<category><![CDATA[bekræfte]]></category>
		<category><![CDATA[beslutninger]]></category>
		<category><![CDATA[bestemme]]></category>
		<category><![CDATA[brud]]></category>
		<category><![CDATA[butikkerne]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[børnene]]></category>
		<category><![CDATA[dåben]]></category>
		<category><![CDATA[diktere]]></category>
		<category><![CDATA[familie]]></category>
		<category><![CDATA[fest]]></category>
		<category><![CDATA[formane]]></category>
		<category><![CDATA[forældre]]></category>
		<category><![CDATA[frisør]]></category>
		<category><![CDATA[frygteligt]]></category>
		<category><![CDATA[gaver]]></category>
		<category><![CDATA[hyggelig]]></category>
		<category><![CDATA[januar]]></category>
		<category><![CDATA[kassen]]></category>
		<category><![CDATA[kirke]]></category>
		<category><![CDATA[kjolen]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmation]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmationsfest]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmationskjoler]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmationsportalen.dk]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmationstøj]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmeres]]></category>
		<category><![CDATA[limosine]]></category>
		<category><![CDATA[lokaliteterne]]></category>
		<category><![CDATA[lyst]]></category>
		<category><![CDATA[maden]]></category>
		<category><![CDATA[menu]]></category>
		<category><![CDATA[mor]]></category>
		<category><![CDATA[naturlig]]></category>
		<category><![CDATA[opsta hår]]></category>
		<category><![CDATA[penge]]></category>
		<category><![CDATA[planlægges]]></category>
		<category><![CDATA[pres]]></category>
		<category><![CDATA[råd]]></category>
		<category><![CDATA[rejse]]></category>
		<category><![CDATA[reservere lokaler]]></category>
		<category><![CDATA[rækker]]></category>
		<category><![CDATA[sammensætte]]></category>
		<category><![CDATA[score]]></category>
		<category><![CDATA[selv]]></category>
		<category><![CDATA[slappe af]]></category>
		<category><![CDATA[stakkels]]></category>
		<category><![CDATA[stil]]></category>
		<category><![CDATA[summen]]></category>
		<category><![CDATA[sælge]]></category>
		<category><![CDATA[tilpas]]></category>
		<category><![CDATA[traditionelt]]></category>
		<category><![CDATA[vetaranbil]]></category>
		<category><![CDATA[vild fest]]></category>
		<category><![CDATA[vilde]]></category>
		<category><![CDATA[voksenes]]></category>
		<category><![CDATA[voksnes rækker]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=94</guid>
		<description><![CDATA[Puha, jeg er en af dem der holdt konfirmation for 3 år, med Signe og skulle for første gang tænke i de baner. Det blev som vi havde forudbestemt, en rigtig hyggelig dag, som bare gik alt for stærkt. Jeg synes godt nok årene er gået stærkt, og pludselig skulle Signe konfirmeres. Vores lille pige [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-334" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=334"><img class="alignleft size-full wp-image-334" title="konfirmation" src="/blog/wp-content/uploads/konfirmation.jpg" alt="" width="272" height="180" /></a>Puha, jeg er en af dem der holdt konfirmation for 3 år, med Signe og skulle for første gang tænke i de baner.<br />
Det blev som vi havde forudbestemt, en rigtig hyggelig dag, som bare gik alt for stærkt.</p>
<p>Jeg synes godt nok årene er gået stærkt, og pludselig skulle Signe konfirmeres.</p>
<p>Vores lille pige var pludselig blevet stor og skulle træde ind i de voksnes rækker, som man siger, det er nogle gange svært at forholde sig til!</p>
<p>Men en ting er sikkert vi rullede ikke med på bølgen med at konfirmanden skal køre i kirke i stor hvid limosine, gamle vetaranbiler m.m &#8211; det er formeget synes jeg.</p>
<p>Det er en stor dag ingen tvivl om det, men vi må ikke glemme at det er mere end bare en fest, vores kære børn bekræfter dåben ved deres konfirmation.</p>
<p>Vi gav Signe valget om hun ville konfirmeres eller ej, det synes jeg hun helt selv skal bestemme, jeg vil ikke diktere hende til at skulle konfirmeres hvis hun dybest set ikke har lyst til det. Men det havde hun!<br />
Samtidig havde hun valget mellem fest eller rejse, og har valgte festen.</p>
<p>Vi havde helt og holdet valgt at Signe selv skulle træffe mange af beslutningerne mht hendes konfirmation, for når jeg ser tilbage på min egen konfirmation, så valgte mine forældre stedet, maden og kjolen til mig, kjolen var min kusines og jeg kunne ikke fordrage den kjole.</p>
<p>Mht kjolen, så er Signe slet ikke kjole/nederdel pige, så vi snakkede om at leje en kjole til hende. Men det kunne vi godt se at det ville alligevel blive ret dyrt alligevel og samtidig var der ingen der faldt i hendes smag.</p>
<p>Butikkerne er begyndt at reklamere med konfirmationstøj, hvilket i mine øjne er alt for tidligt, for hvem pokker siger at de børn kan passe tøjet når de om 3-4 mdr skal have det på?</p>
<p>Der sker så meget med de kære børn i den tid, nogle vokser helt vildt og hvor fedt er det at man så står med noget tøj til konfirmanden som er for kort?? &#8211; Derfor valgte vi ikke at handle traditionelt konfirmations tøj fra butikkerne, da jeg ikke ville være den mor som skulle sidde og &#8220;formane&#8221; Signe om at hun ikke måtte spise det ene eller andet, så hun ikke kunne passe sin kjole til konfirmationen, det er ikke rart at der skal holdes sådan øje med en hele tiden og man er &#8220;låst&#8221; fast til festen er slut.</p>
<p>Festen vi holdt var heller ikke skruet op til den helt vilde fest, det er en almindelig fest, som blev rigtig hyggelig og god.<br />
Og som nogle gæster stadig kan snakke om og som Signe stadig husker som var det igår.</p>
<p>Man skal bare huske at reservere lokaler i god tid, 1-2 år før, da alle byer jo har konfirmationer de samme dage, og først til mølle som man siger <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';)' class='wp-smiley' /><br />
Det samme er konfirmationskjolerne, dem sælger de fra januar &#8211; og hvis man vil have et valg så skal man altså ud i så god tid og handle kjole, men mange butikker justere kjolerne når tiden nærmer sig.</p>
<p>Signe var selv med til at beslutte tingene omkring hendes konfirmation. Vi viste hende et forslag til hvor festen kunne holdes og hun synes det så godt ud og så blev stedet valgt. Mht hendes kjole så var hun selv kommet med den kommentar at hun jo ikke går med en nederdel bagefter, så hvis valget var et todelt sæt så ville de ikke blive brugt bagefter alligevel.</p>
<p>Sidste år blev  Cecilie, konfirmeret, og hun skulle ikke ende som mig i en arvekjole, og hun havde heller ikke noget ønske om at skulle konfirmeres i Signes kjole, så gik turen til samme butik som vi handlede Signes kjole i, da butikkerne i lokalområdet endnu engang formåede at have den ringeste kundeservice af alle &#8211; men skidt for dem, for jeg vælger bare at handle et andet sted <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';)' class='wp-smiley' /> .<br />
Samtidig er Cecilies stil heller ikke den samme som Signes var og er.</p>
<p>Signe var skam også selv være med til at sammensætte menuen til festen., så hun fik ting hun kan lide, hvilket Cecilie også var sidete år - da jeg mener at hvis man ikke får noget mad man ikke kan lide så er festen ikke vellykket for konfirmanden som festen jo i bund og grund holdes for.<br />
Frisør snakkede vi også om ikke at bestille, for det var ikke Signes stil at have opsat hår og slet ikke på en måde så hun lignede en brud.<br />
Hun følte sig mere tilpas ved at sætte sit hår selv, og som hun kunnn lide det &#8211; på den måde var hun mere naturlig, og sig selv, med stadig på et flot måde, et opsat hår ville have været helt forkert til hende, og hun ville have siddet helt stiv i nakken &#8211; bange for at håret faldt sammen.<br />
Det blev på samme måde med Cecilie, det naturlige look, og Signe hjalp hjælpe hende med at sætte håret og ligge en make-up som passede til Cecilie.<br />
Signes fest blev god og hyggelig på en flot og afslappet måde, alle hyggede sig og hun fik en masse gode gaver, og fik også handlet en masse gode ting for de penge hun fik.  &#8211; Præsis på samme måde blev Cecilies og det var en hyggelig dag med en masse flotte gaver og i selsskab med en masse søde og dejlige mennesker.<br />
Jeg tror at selve det at arrangere festen bliver nemmere denne gang, for nu ved vi hvad vi skal have klar og hvornår <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';)' class='wp-smiley' /> </p>
<p>Nu hvor jeres børn skal konfirmeres så husk på at fortælle de kære konfirmander at det ikke er summen af penge og gaver det kommer an på, men at folk har hygget sig og man kan bruge de ting man får.<br />
Samtidig er det tanken der tæller.<br />
Man skal huske nogle familier giver for mange penge, andre gør ikke, og det er et frygteligt pres på de stakkels børn, at venner/veninder fik for mange 1000 kr mere end dem selv, men det er så forskelligt fra familie til familie, og jeg synes det er synd at børnene gør det hele op i at score kassen den dag&#8230;..bare for at evt blære sig for vennerne.</p>
<p>Så det korte af det lange er, tag børnene med på råd når der skal planlægges konfirmation.<br />
Træf ikke beslutninger hen over hovedet på dem, for så er det ikke en konfirmationsfest for barnet men for forældrene og det er jo meningen det skal være en fest for konfirmanden, og ved at lade ham/hende være med i beslutnignerne så kan de bedre slappe af og være naturlige som de bør være.</p>
<p>Hvis I kunne bruge flere informationer omkring konfirmation, så kan I finde mange nyttige informationer på <a href="http://www.konfirmationsportalen.dk/">konfirmationsportalen</a>.</p>
<p>Held og lykke med jeres fremtidige konfirmation.</p>
<p>Mange knus<br />
<span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=94</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ingen plads til drengene i folkeskolen!</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2446</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2446#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 23 Mar 2012 11:50:13 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[aggressivitet]]></category>
		<category><![CDATA[ansvar]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[børn og undervisning]]></category>
		<category><![CDATA[Christine Antorini]]></category>
		<category><![CDATA[dagligdag]]></category>
		<category><![CDATA[diagnoser. trygge]]></category>
		<category><![CDATA[drenge]]></category>
		<category><![CDATA[eksperter]]></category>
		<category><![CDATA[energi]]></category>
		<category><![CDATA[familie]]></category>
		<category><![CDATA[familieterapeut Jesper Juul]]></category>
		<category><![CDATA[folkeskolen]]></category>
		<category><![CDATA[folketinget]]></category>
		<category><![CDATA[forudsigelighed]]></category>
		<category><![CDATA[fuckfinger]]></category>
		<category><![CDATA[fædre]]></category>
		<category><![CDATA[gruppearbejde]]></category>
		<category><![CDATA[hierarki]]></category>
		<category><![CDATA[institutioner]]></category>
		<category><![CDATA[kammeratskabsrelationer]]></category>
		<category><![CDATA[konkurrence]]></category>
		<category><![CDATA[kvinde]]></category>
		<category><![CDATA[lektier]]></category>
		<category><![CDATA[lovforslag]]></category>
		<category><![CDATA[maskuline]]></category>
		<category><![CDATA[minister]]></category>
		<category><![CDATA[ministeriet]]></category>
		<category><![CDATA[Niels Egelund]]></category>
		<category><![CDATA[normalundervisning]]></category>
		<category><![CDATA[omsorgsfulde]]></category>
		<category><![CDATA[PPR]]></category>
		<category><![CDATA[professor]]></category>
		<category><![CDATA[pædagogisk psykologisk rådgivning]]></category>
		<category><![CDATA[rammer]]></category>
		<category><![CDATA[skolearbejde]]></category>
		<category><![CDATA[skoleklasse]]></category>
		<category><![CDATA[skolepsykolog]]></category>
		<category><![CDATA[skoletilbud]]></category>
		<category><![CDATA[slås]]></category>
		<category><![CDATA[specielskoler]]></category>
		<category><![CDATA[støttetimer]]></category>
		<category><![CDATA[syge]]></category>
		<category><![CDATA[tumler]]></category>
		<category><![CDATA[undervisningsformer]]></category>
		<category><![CDATA[Undervisningsminister]]></category>
		<category><![CDATA[urolige]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2446</guid>
		<description><![CDATA[I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der skal sikre flere børn plads i folkeskolen i stedet for specialskoler. De senere år er flere børn &#8211; især drenge &#8211; nemlig blevet udskilt til specielle skoletilbud. På et almindeligt fodboldhold med 11 raske drenge og et par udskiftere vil den ene dreng være lidt for speciel. Ikke [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="_mcePaste"><a rel="attachment wp-att-2447" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2447"><img class="alignleft size-medium wp-image-2447" title="skoledreng" src="/blog/wp-content/uploads/skoledreng-225x300.jpg" alt="" width="225" height="300" /></a>I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der skal sikre flere børn plads i folkeskolen i stedet for specialskoler.<br />
De senere år er flere børn &#8211; især drenge &#8211; nemlig blevet udskilt til specielle skoletilbud.</div>
<div id="_mcePaste">På et almindeligt fodboldhold med 11 raske drenge og et par udskiftere vil den ene dreng være lidt for speciel.<br />
Ikke for speciel til at drible og tackle på grønsværen, men for speciel til at kunne gå i samme skoleklasse som holdkammeraterne.</div>
<div>Den danske folkeskole ekskluderer stadigt flere drenge, der i stedet for den lokale skole må gå i specialskoler. Trods års forsøg på at vende udviklingen viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at det nu er hver 13. dreng, der ikke kan rummes i folkeskolen, mens det tilsvarende er hver 30. pige.</div>
<div id="_mcePaste">Det er på høje tid at gøre op med den pige-pædagogik, der dominerer barndommen, lyder det fra både den ansvarlige minister og en række eksperter.</div>
<div>Det er damerne, der har taget magten i familierne og institutionerne.<br />
Drengene er ofre for, at de ikke har nogle fædre, der stiller op, tumler og slås med dem og sparker dem i røven.<br />
De mangler en måde at omsætte deres maskuline energi på, og det kan man ikke lære af en kvinde, uanset hvor dygtige og omsorgsfulde kvinderne i øvrigt er, siger familieterapeut Jesper Juul.</div>
<div>Skolepsykologerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) støder dagligt på drenge, der skal have diagnoser og specielle skoletilbud.</div>
<div id="_mcePaste">I skolen skal der være trygge rammer, forudsigelighed, få voksne og et begrænset antal kammeratskabsrelationer.<br />
Den store gruppe af disse børn er ikke syge eller skadede, men de lever i en forvirret dagligdag. De har ikke brug for en skole, hvor de skal tage et stort ansvar og shoppe rundt i forskellige holddelinger. Men det er det, vi byder dem, udtaler Bjarne Nielsen, formand for psykologerne i PPR.</div>
<div id="_mcePaste">Ifølge professor i specialpædagogik, Niels Egelund, er drengene ikke blevet værre.</div>
<div id="_mcePaste">Drenge er, som drenge er &#8211; mere urolige, mere interesserede i konkurrence, mere præget af aggressivitet og hierarki.<br />
Og så er det ikke særlig maskulint at interessere sig for skolearbejde og lektier, men meget mere maskulint at sige, at skolearbejde er noget lort og række fuckfinger til den kvindelige lærer.</div>
<div id="_mcePaste">For nylig viste en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at dobbbelt så mange drenge som piger mistrives i børnehaven.<br />
På samme vis dokumenterede en undersøgelse af 25.000 danske skoleelever og deres lærere i 2010, at lærerne på alle områder vurderer pigerne mere positivt end drengene og opfatter næsten hver tredje dreng som et problembarn.</div>
<div>I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, som skal sikre, at færre børn udskilles fra folkeskolen til specialskoler og -klasser. Specialundervisning skal kun gives til elever, der har behov for mere end ni ugentlige støttetimer, mens de øvrige børn skal sikres den nødvendige støtte i normalundervisningen.</div>
<div id="_mcePaste">Også undervisningsminister Christine Antorini (S) er bekymret over drengene.</div>
<div id="_mcePaste">- Det er så bemærkelsesværdige tal, at vi tager det op på vores første møde i partnerskabet om folkeskolen. Jeg har svært ved at tro, at så mange drenge skal have en diagnose. Vi har ikke meget viden om årsagerne, men der er undersøgelser, der antyder, at normalitetsbegrebet er blevet for smalt, og at skolen bruger undervisningsformer med vægt på sociale kompetencer og gruppearbejde, der taler mere til piger end til drenge, siger Antorini.</div>
<div id="_mcePaste">Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, støtter intentionerne i lovforslaget, men påpeger, at skolerne ikke er klar til opgaven:</div>
<div id="_mcePaste">- De fleste steder er man ikke klar til den øgede inklusion. Vi har mange eksempler på, at elever med særlige behov er blevet placeret i almindelig undervisning sammen med de 23 andre elever, og så kan læreren ikke løfte opgaven.</div>
<div><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></div>
<div><span style="color: #c0c0c0;"><em>Kilde: BT.dk</em></span></div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2446</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>En vellykket konfirmation til delebarnet</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2427</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2427#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 19 Mar 2012 14:22:49 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[De små og store ting]]></category>
		<category><![CDATA[Mor til mor]]></category>
		<category><![CDATA[centrum]]></category>
		<category><![CDATA[delebarn]]></category>
		<category><![CDATA[familier]]></category>
		<category><![CDATA[far]]></category>
		<category><![CDATA[fest]]></category>
		<category><![CDATA[festen]]></category>
		<category><![CDATA[fortiden]]></category>
		<category><![CDATA[fælles]]></category>
		<category><![CDATA[fællesskab]]></category>
		<category><![CDATA[gæster]]></category>
		<category><![CDATA[invitation]]></category>
		<category><![CDATA[konfirmation]]></category>
		<category><![CDATA[konflikter]]></category>
		<category><![CDATA[lokale]]></category>
		<category><![CDATA[lydhør]]></category>
		<category><![CDATA[mor]]></category>
		<category><![CDATA[rummelighed]]></category>
		<category><![CDATA[skilt]]></category>
		<category><![CDATA[småting]]></category>
		<category><![CDATA[standby]]></category>
		<category><![CDATA[stress]]></category>
		<category><![CDATA[taknemmelighed]]></category>
		<category><![CDATA[tale]]></category>
		<category><![CDATA[vellykket]]></category>
		<category><![CDATA[venlighed]]></category>
		<category><![CDATA[ønsker]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2427</guid>
		<description><![CDATA[Nu er det tid til årets konfirmationer og imens de fleste familier går og glæder sig og lader op til den store dag, så ser det anderledes ud for mange delebørnsfamilier. Det er nemlig ikke altid let at være konfirmand hvis far og mor er skilt og slet ikke hvis de oven i købet ikke [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a rel="attachment wp-att-2429" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2429"><img class="alignleft size-medium wp-image-2429" title="20090517 Signes konfirmation057" src="/blog/wp-content/uploads/20090517-Signes-konfirmation057-228x300.jpg" alt="" width="228" height="300" /></a>Nu er det tid til årets konfirmationer og imens de fleste familier går og glæder sig og lader op til den store dag, så ser det anderledes ud for mange delebørnsfamilier.<br />
Det er nemlig ikke altid let at være konfirmand hvis far og mor er skilt og slet ikke hvis de oven i købet ikke formår at samarbejde omkring den store dag.</p>
<p>Det er især op til store højtider og særlig mærkedage at mange fraskilte har problemer med at kommunikere og samarbejde omkring deres børn på en ordentlig og respektfuld måde.<br />
Men med de følgende råd i baghånden burde der være en chance for at for gjort netop den store dag lige så speciel for delebørn som for alle andre børn.</p>
<ul>
<li> Hold én fest<br />
Hold festen sammen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og hvis det er den unges ønske.</li>
<li>Glem fortiden<br />
Lad alt gammelt fra fortiden være glemt. Det er den unges store dag &#8211; måske første gang han/hun skal være i centrum.</li>
<li>Hold fest<br />
Sæt jer selv og evt konflikter på standby. Tænk kun på det, som hører til festen og på at fejre jeres fælles barn.</li>
<li>Vær lydhør overfor andres ønsker<br />
Lad barnet være med til at bestemme hvem han/hun vil invitere med &#8211; det er barnets fest.</li>
<li>Tag beslutningerne i fællesskab<br />
Tag ingen beslutninger uden at spørge den anden forælder eller barnet. Lad festen være et fælles anliggende, lige fra bordpynt og bordkort til invitationen og gæsterne.</li>
<li>Vis taknemmelighed for de gode ting<br />
Nævn den anden forælder i din tale. Sig tak for det der end er at takke for og nævn intet om det der ikke har været godt. Husk det er en festdag og venlighed og taknemmelighed afføder venlighed og taknemmelighed.</li>
<li>Vlr rummelig overfor de nye familiemedlemmer<br />
Inviterer de nye familiemedlemmer med, hvis de har været i familien i længere periode &#8211; det vil vise anderkendelse og rummelighed.</li>
<li> Hæng dig ikke i småting<br />
Hæng dig ikke i småting som faven på dugen eller valget af lokale. Det er og bliver ikke andet end ydre ting. Det vigtigste på selve dagen er den gode stemning og at barnet for en dejlig oplevelse med at være midtpunkt og blive fejret.</li>
<li>Gid dig god tid<br />
Giv jer god tid til det hele. Så undgår du/I stress og dermed evt konflikter pga underskud.</li>
<li>Lyt til konfirmandens ønsker<br />
Vær lydhør overfor den unges ønsker i forhold til snart sagt alt &#8211; lige fra blå mandag til valg af tøj &#8211; så du/I ikke bagefter står med et ungt menneske der i grunden bare hellere ville have haft noget andet end det der blev.</li>
</ul>
<p>Held og lykke til alle jer som står overfor at skal fejre konfirmation med jeres dejlige børn.</p>
<p>Der kan forøvrigt hentes hjælp mht delebørn på <a href="http://delebarn.dk/default.aspx">delebarn.dk</a></p>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2427</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Søskende &#8211; venner for livet</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2396</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2396#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 14 Mar 2012 18:56:07 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[Mor til mor]]></category>
		<category><![CDATA[aktiviteter]]></category>
		<category><![CDATA[aldersgrupper]]></category>
		<category><![CDATA[Baby]]></category>
		<category><![CDATA[balance]]></category>
		<category><![CDATA[barndommen]]></category>
		<category><![CDATA[basis]]></category>
		<category><![CDATA[bror]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[børneflok]]></category>
		<category><![CDATA[børneflokken]]></category>
		<category><![CDATA[børnehave]]></category>
		<category><![CDATA[drømmer]]></category>
		<category><![CDATA[englebasser]]></category>
		<category><![CDATA[familiefællesskab]]></category>
		<category><![CDATA[familien]]></category>
		<category><![CDATA[far]]></category>
		<category><![CDATA[forskelligheder]]></category>
		<category><![CDATA[forældre]]></category>
		<category><![CDATA[hånd]]></category>
		<category><![CDATA[harmonien]]></category>
		<category><![CDATA[harmoniske]]></category>
		<category><![CDATA[hule]]></category>
		<category><![CDATA[huskeregler]]></category>
		<category><![CDATA[interesser]]></category>
		<category><![CDATA[intitution]]></category>
		<category><![CDATA[jalousi]]></category>
		<category><![CDATA[konflikter]]></category>
		<category><![CDATA[konkurrence]]></category>
		<category><![CDATA[kærlighed]]></category>
		<category><![CDATA[lege]]></category>
		<category><![CDATA[legekammerater]]></category>
		<category><![CDATA[lillesøster]]></category>
		<category><![CDATA[livet]]></category>
		<category><![CDATA[livslangt]]></category>
		<category><![CDATA[magtkampe]]></category>
		<category><![CDATA[mor]]></category>
		<category><![CDATA[personlighed]]></category>
		<category><![CDATA[planlægger]]></category>
		<category><![CDATA[psykolog Pernille Hviid]]></category>
		<category><![CDATA[pædagogerne]]></category>
		<category><![CDATA[retfærdighed]]></category>
		<category><![CDATA[sandkassen]]></category>
		<category><![CDATA[sjove]]></category>
		<category><![CDATA[spisebordet]]></category>
		<category><![CDATA[storesøster]]></category>
		<category><![CDATA[søskende]]></category>
		<category><![CDATA[trylledej]]></category>
		<category><![CDATA[tur]]></category>
		<category><![CDATA[tvære]]></category>
		<category><![CDATA[unger]]></category>
		<category><![CDATA[venner]]></category>
		<category><![CDATA[voksne.]]></category>
		<category><![CDATA[være alene]]></category>
		<category><![CDATA[yndige]]></category>
		<category><![CDATA[zoologisk have]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2396</guid>
		<description><![CDATA[Som forældre kan man gøre meget for at hjælpe venskabet mellem ens børn på vej. Vær på forkant med tre huskeregler der handler om gode lege, retfærdighed og ret til at være alene. Når man planlægger børneflokken, hvad enten den er på 2, 3 eller 4 &#8211; så drømmer man måske om at alle børnene [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="_mcePaste"><a rel="attachment wp-att-2543" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2543"><img class="alignleft size-medium wp-image-2543" title="søskende0" src="/blog/wp-content/uploads/søskende0-255x300.jpg" alt="" width="255" height="300" /></a>Som forældre kan man gøre meget for at hjælpe venskabet mellem ens børn på vej.</div>
<div id="_mcePaste">Vær på forkant med tre huskeregler der handler om gode lege, retfærdighed og ret til</div>
<div id="_mcePaste">at være alene.</div>
<div id="_mcePaste">Når man planlægger børneflokken, hvad enten den er på 2, 3 eller 4 &#8211; så drømmer man måske om</div>
<div id="_mcePaste">at alle børnene bliver små englebasser som altid vil lege harmonisk sammen i sandkassen og yndigt vil løbe af sted hånd i hånd når familien er på tur &#8211; lidt på samme måde håber man måske også at de vil blive hinandens bedste venner og støtte hinanden også når de er voksne.</div>
<div id="_mcePaste">Sådan kan det også godt blive &#8211; men det kræver at der er plads til forskelligheder i jeres familiefællesskab og at der er lige meget plads til alle. Ellers kan et søskendeforhold nemt ende i magtkampe og konstante konflikter &#8211; og det er jo ikke lige den bedste basis i et livslangt venskab.</div>
<div id="_mcePaste">Samme forældre og en fælles hverdag gør nemlig ikke automatisk søskende til gode legekammerater.</div>
<div id="_mcePaste">Personlighed, forskellige interesser og konkurrence mellem børnene kan spænde ben for harmonien.</div>
<div id="_mcePaste">Men I kan selv hjælpe et velfungererende forhold mellem jeres børn på vej.</div>
<div id="_mcePaste">Iflg psykolog Pernille Hviid handler det om tre ting, nemlig gode aktiviteter, retfærdighed og en god balance i hvem der bruger tid med hvem i familien.</div>
<div id="_mcePaste">Det er jo super smart at jeres børn altid har en legekammerat lige ved hånden.<br />
Og gode ligeværdige</div>
<div id="_mcePaste">aktiviteter er en sikekr vej uden om opslidende konflikter, jalousi og tvære unger.</div>
<div id="_mcePaste">Fælles leg giver nemlig både store og små en følelse af at være med i fællesskabet og at de</div>
<div id="_mcePaste">kan bruges til noget.</div>
<div id="_mcePaste">Men det kan være svært for børnene selv at skabe lege og aktiviteter, som forskellige aldersgrupper synes er sjove.</div>
<div id="_mcePaste">En idé kunne være at kigge pædagogerne i jeres børns institution over skuldrene for at få gode ideer til hvordan i planter en god stemning, venskab og samarbejdesvilje hos en børneflok også selvom der er knapt så mange børn rundt om spisebordet som i en børnehave <img src='http://www.mortilmor.dk/blog/wp-includes/images/smilies/icon_wink.gif' alt=';)' class='wp-smiley' /> </div>
<div id="_mcePaste">Pædagogerne siger jo heller ikke til børnene på stuen &#8220;nej hvor er i heldige at i har hinanden og en hel lang dag kan lege sammen, så nu kan I bare finde på noget&#8221; &#8211; istedet skal vi forældre op af lænestolen og hente tæpper så kan der feks bygges en hule under spisebordet &#8211; sætte en skål trylledej på bordet eller noget helt tredie &#8211; ting som børn i forskellige aldre kan være med til.</div>
<div id="_mcePaste">Det gælder om at give børnene en starthjælp til at komme igang med en leg, så vil deres fantasi</div>
<div id="_mcePaste">stille og roligt tage over.</div>
<div id="_mcePaste">Hvis det yngste barn stadig er baby kan en fælles aktivitet være at hjælpe mor med  at skifte ble,</div>
<div id="_mcePaste">koge grød, eller synge sange for baby &#8211; det vokser storesøster også af.</div>
<div id="_mcePaste">Som forældre til flere børn skal man mestre en meget svær kunst &#8211; nemlig at være retfærdig.</div>
<div id="_mcePaste">Det er ødelæggende i et søskende forhold hvis den ene føler sig overset eller altid får ballade for de unoder, den anden finder på.</div>
<div id="_mcePaste">Hvis jeres børn føler sig ligeværdige i barndommen har det meget større chance for at bevare et</div>
<div id="_mcePaste">godt forhold senere i livet.</div>
<div id="_mcePaste">Hvis I selv har fokus på at give alle børn lige meget opmærksomhed, kan I undgå at børnene</div>
<div id="_mcePaste">konkurrerer om jeres tid og kærlighed og hele tiden går og lurer på hinanden.</div>
<div id="_mcePaste">Det kan være hverdagsdetaljer som I voksne finder ubetydelige men som jeres børn synes er dybt uretfærdige.</div>
<div id="_mcePaste">At den ene altid kommer først ud af bilen eller altid får lov at tænde for vandhanen når der skal</div>
<div id="_mcePaste">skylles kartofler.<br />
Samtidig kan børn være blinde overfor at de på andre områder bliver ekstra tilgodeset.</div>
<div id="_mcePaste">Hvis ungerne derhjemme konkurrerer meget kan det være en god ide at tage fat denne blindhed</div>
<div id="_mcePaste">og ikke bare gå ud fra at jeres børn automatisk forstår jeres handlinger pg prioriteringer.</div>
<div id="_mcePaste">Det er altid meget nemmere at forebygge konflikterne end hele tiden at skulle mægle imellem</div>
<div id="_mcePaste">rasende unger med hede kinder og lyn i øjnene.</div>
<div id="_mcePaste">Fælles aktiviteter hvor både små og store kan være med og føler sig ligeværdige er gode</div>
<div id="_mcePaste">konfliktforebyggere.</div>
<div id="_mcePaste">Samtidig er klare regler om hvad man må og ikke må, plus følelsen af at blive hørt og behandlet</div>
<div id="_mcePaste">retfærdigt også noget der kan forebygge irriterende søskendeballade.</div>
<div id="_mcePaste">Men konflikterne kan selvfølgelig ikke undgås og derfor er det måske smart at sætte rammer for hvad man må når man er sur, så børnene ved det.</div>
<div id="_mcePaste">Søskende kan ikke være gode venner hele tiden det er mor og far jo heller ikke. Det er altså okay at være sur men det er overhovedet ikke okay at slå sin lillesøster.</div>
<div id="_mcePaste">Til gengæld må man gerne stampe i gulvet på sit værelse, råbe &#8220;jeg er meget sur på dig lige nu&#8221; eller hvad det nu kan være &#8211; det giver børnene luft &#8211; lidt som en fornuftigheds ventil.</div>
<div id="_mcePaste">Et godt søskendeforhold handler også om ikke altid at være sammen med sin søster eller bror. Alenetid med mor og far &#8211; lille og storebror og far tid eller hele familien samlet er gode variationer i jeres måde at være sammen på i familien.</div>
<div id="_mcePaste">Når I ikke altid er sammen alle sammen giver det jeres familie en god dynamik. I får noget at snakke om og får rusket lidt op i kedelige vaner.</div>
<div id="_mcePaste">Det styrker sammenholdet ligesom det er lidt nemmere at være overbærende overfor en tidskrævende lillesøster hvis man ved at man skal i zoologisk have med mor på lørdag &#8211; helt alene!</div>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2396</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Når maven vokser</title>
		<link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2385</link>
		<comments>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2385#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 14 Mar 2012 18:28:19 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Betina Malmberg</dc:creator>
				<category><![CDATA[Graviditet]]></category>
		<category><![CDATA[alt om børn]]></category>
		<category><![CDATA[dyne]]></category>
		<category><![CDATA[graviditeten]]></category>
		<category><![CDATA[knæ]]></category>
		<category><![CDATA[livmoder]]></category>
		<category><![CDATA[læge Erik Fangel Poulsen]]></category>
		<category><![CDATA[maven. vokser]]></category>
		<category><![CDATA[orgasme]]></category>
		<category><![CDATA[puder]]></category>
		<category><![CDATA[samleje]]></category>
		<category><![CDATA[sex]]></category>
		<category><![CDATA[sex under graviditet]]></category>
		<category><![CDATA[stillinger]]></category>
		<category><![CDATA[tyk]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2385</guid>
		<description><![CDATA[Når man er gravid, skader sex og samleje som regel ikke, men efterhånden som maven vokser så kan det knibe med at finde passende stillinger til akten. Men kan man simpelthen blive for tyk til sex? Sex er som regel intet problem i de første mange måneder af graviditeten, men efterhånden som maven bliver større, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<div id="_mcePaste"><a rel="attachment wp-att-2390" href="http://www.mortilmor.dk/blog/?attachment_id=2390"><img class="alignleft size-medium wp-image-2390" title="gravidmave01" src="/blog/wp-content/uploads/gravidmave011-300x224.jpg" alt="" width="300" height="224" /></a>Når man er gravid, skader sex og samleje som regel ikke, men efterhånden som maven vokser så kan det knibe med at finde passende stillinger til akten. Men kan man simpelthen blive for tyk til sex?</div>
<div id="_mcePaste">Sex er som regel intet problem i de første mange måneder af graviditeten, men efterhånden som maven bliver større, kan det blive sværere at finde stillinger, der passer.</div>
<div id="_mcePaste">Kreative stillinger</div>
<div id="_mcePaste">Den følelse kan de godt nikke genkendende til i debatterne på Alt om Børn.dk, hvor der snakkes om sex og stillinger under graviditeten:</div>
<div id="_mcePaste">- Uanset hvordan jeg vendte og drejede mig, gik det simpelthen ikke. Maven var i vejen, eller bækkenet kunne ikke klare vridet, eller jeg kunne ikke trække vejret, fordi lungerne blev trykket af bebsen, og jeg begyndte at hoste, forklarer en mor grinende i debatten, og flere andre gravide følger op med lignende historier:</div>
<div id="_mcePaste">- Jeg ruller dyner og puder sammen under mig og smider mig henover på knæ med lidt mosleri, og når jeg ligger godt, så kan det faktisk godt være en fornøjelse, lyder det fra en anden gravid.</div>
<div id="_mcePaste">Ikke farligt for barnet</div>
<div id="_mcePaste">Læge Erik Fangel Poulsen har skrevet en artikel om Sex under graviditeten på Alt om Børn.dk. Og han understreger, at sex under graviditeten ikke kan skade barnet.</div>
<div id="_mcePaste">- Barnet ligger godt beskyttet og hverken bevægelser, kontakt eller udløsning skader barnet. Ganske vist sker det, at du mærker sammentrækninger i livmoderen efter orgasme, men det holder som oftest hurtigt op, og fødslen går ikke i gang af den grund, skriver han. Dog kan der være særlige forhold, du skal være opmærksom på.</div>
<p><span style="color: #99cc00;">Kram Betina ✿</span></p>
<p><span style="font-style: italic; color: #c0c0c0;">Kilde: bt.dk</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2&amp;p=2385</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

